Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

Forfatter: C. Nyrop

År: 1879

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 91

UDK: TB Gl. 666.1 nyr

Emne: Aftryk af Historisk Tidsskrift. 5. R. I.

En industrihistorisk Undersøgelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 110 Forrige Næste
443 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 11 ofte med Figurer i forskjellige Farver, hvor hver Farve danner et Stykke for sig, der ved en Blyindfatning er forenet med Rudens andre Stykker. Saaledes er Glas- rnaleriet i Koager Kirke i Slesvig, der forestiller en Biskop med Staven i den ene Haand og den anden hævet til Vel- signelse1), og saaledes ere i alt Fald tildels de nu i old- nordisk Museum opbevarede Glasmalerier, der tidligere have siddet i Vinduer henholdsvis i Holmstrup Kirke ikke langt fra Skarre Sø paa Sjælland og i Døllefjelde Kirke i Nær- heden af Knuthenborg paa Lolland. I det sidste ses en Ridder med Sværd og Skjold samt en Indskrift (DNI HINR1C PLOT) og i det første Maria med Kristusbarnet og ved Siden af hende en Biskop i fuld Ornat (St. Søren?) samt under disse Figurer det Skaveske og Valkendorfske Vaaben -). Det sidstomtalte Glasmaleri er det største her i Landet kjendte, det er P/a Alen højt og 5 Kvarter bredt. At der i Roskilde Domkirke har været lignende Malerier, er sikkert; endnu i forrige Aarhundrede saas i et Vindue i den nordre Korsfløj et Glasmaleri af St. Lucius, og gamle malede Kuder omtales i forskjellige af Domkirkens Regn- skaber, ikke at tale om at der ved Korets Restavration i 1859 mange Steder i Vinduernes Glasfalse blev fundet Brud- stykker af farvet Glas af stor Tykkelse 3). Ogsaa ensfarvet Glas kjendte Datiden som Huder; 1579 indsattes 4 store f. nord. Oldk. 1876, S. 9; Kirkehiat. Saml. II, S. 101, 102. Efter Vedel Simonsen (Rugaard, II, 1, S. 88) anvendtes malede Ruder uied Giverens Navn og et Aarstal ofte som Bryllupsgaver eller maaske rettere som Gaver ved Rejsegilder paa nye Huse. *) Ny kirkehist. Saml. I, S. 618—619. z) Antikv. Ann. IV, S. 432, 492—493; Kirkehist. Saml. Il, S. 34 Note 2. '■* *) Dsk. Mindesm. 2 R., S. 38, 48, 59; Thurah: Dsk. Vitruvius, II, S. 130.