Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

12 C. Nyrop. 444 røde Skiver Glas i Vindueshullerne paa et af Kronborgs Taarne 1 2). Af disse Exempler maa man imidlertid ikke lade sig forlede til at tro, at Glasruder fuldstændig havde fortrængt andre Ruder; man tør langtfra, naar der i Almindelighed nævnes «Vinduer», gaa ud fra, at man har med Glasruder at gjore. Den Peder Jensen, der 1454 efter at have saaret en Bonde i dennes eget Hus, «brøøt Swerthet sonder oc kasthe thet swo vt af Windughet i Garthen» har næppe derved knust nogen Glasrude. Tvivlsommere er Forstaaelsen, naar det 1468 hedder om Guds Legems Lav (Pappegøje- gildet) i Aalborg, at de, som gjore Gjæstebud eller Bryllup i Lavshuset, skulle «antworde Huss oc Gård i saa gode Made, som the anamet, bothe meet Bencki och Wøndugh»3). Et stort og rigt Lav har nok haft Raad til at have Glas- ruder, men naar det 1509 hedder i de Åalborg-Skomageres Skraa, at den Skomager, der vil sælge Sko, skal have dem «fall vdi sytt Windue i thet Hus, som hand sielft'uer wdi boer oc rett Sko-Bode [er]”, da er her sikkert ikke Tale om Vinduer med Glasruder, men simpelthen om et Vindue med Trælem for, hvorfra Udsalg kunde ske 4). I Universi- tetets Regnskaber fra Tiden mellem 1534 og 1540 tales der baade om et Bodvindue og et Trævindue, idet det dog ikke skal forbigaas, at der i de samme Regnskaber ogsaa tales om «ett træwindue at drage vp wdenfore glarwin- duen» 5). Der synes imidlertid ingen Grund at være til at kalde almindelige Skodder Trævinduer, naar de ikke op- ') F. R. Friis: Saml. t. dsk. Bygningshist., S. 297. 2) Nyt dsk. Mag. VI, S. 42. 3) Dsk. Mag., 3 R., I, S. 113. •) Dsk. Mag. III, S. 232 jfr. 3 E. II, S. 186. •’) Dsk. Mag. 3 E., I, S. 73, 84.