Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

Forfatter: C. Nyrop

År: 1879

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 91

UDK: TB Gl. 666.1 nyr

Emne: Aftryk af Historisk Tidsskrift. 5. R. I.

En industrihistorisk Undersøgelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 110 Forrige Næste
445 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 13 rindeligt have været det eneste Lukke for Vinduesaabnin- gerne. At de ofte endnu vare dette, fremgaar foruden af det Omstaaende, formentlig ogsaa af saadanne Udtryk i et Tingsvidne fra Ribe 1570 som, at der i et voldelig over- faldet Hus fandtes Vinduer med Skrammer i1). Øde- læggelsen paa Glasruder vilde næppe være bleven betegnet ved Ordet Skrammer. Det maa i det Hele erindres, at man langtfra var ude over Fortidens Anvendelse af andre Stoffer end Glas til Lukke for Vinduer, hvilket vistnok fremlyser af en Skrivelse af 1554 fra Kristan III til Peder Godske paa Kjøbenhavns Slot. Denne havde sendt Kongen Tegninger («muster») til Vinduer «till theth Nyhus ther paa slottet», men Kongen synes ikke om dem, han sender ham to nye «muster paa pappir vdkast» tilbage og beordrer, at efter dem skulle Vinduerne gjøres, men kun «mn partt mett ruder» 2). Og til nærmere Forstaaelse heraf skulle vi samle nogle Med- delelser om Brugen her i Landet af andre Stoffer end Glas til Lukke for Vinduer. I Udlandet, have vi set, brugte man Forhæng, tynde Stenplader og Papir, her bliver det væsentlig Skind, Træ og Papir. I Videnskabernes Selskabs Ordbog læses under Ordet «Lyre», at den saaledes benævnte Aabning i Taget paa en Del Bønderbuse i Jylland og Holsten undertiden dækkes (altsaa endnu i forrige Aarhundrede) med en Træramme, som overspændes med en klar Hinde af slagtede Krea- turers Maver, og at slige Hinder af animalsk Oprindelse maa have været almindelig brugte, overbevises man let om ’) Saml. t. jysk Hist, og Topogr. I, S. 226 - 227. 2) Tegn. q. a. L. IV, Fol. 472 (F. K. Friis: Saml. t. dsk. Bygn's- hist. S. 191).