Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

14 C. Nyrop. 446 ved Efterretninger fra baade Norge, Island og Sverige1). Hvad Trævinduer angaar, skulle vi til de tidligere Oplys- ninger føje følgende, at Universitetets Kvæstor 1571 fik Befaling til, at Kommunitetsbygningen skulde lukkes (claudi) «versus orientem fenestris vitreis, versus occidentem vero aweribus»2), og det er et Spørgsmaal, om det «loghvindhu», Dronning Kristine 1507 faar gjort paa sin Gaard i Odense, ikke har været et lignende Trævindue, slet og ret en Luge 3). Hvad der er ulige interessantere, er imidlertid, at vi i den nævnte Dronnings Regnskabsbog for 1510 finder en Med- delelse om Anvendelse af Papirsruder. Det hedder nemlig, at hendes Foged i Odense fik 1 /3 «till papir at ferde (?) oc kline paa vindwe»4). Det er ganske sikkert ikke mange Exempler, der her ere samlede, men som en Baggrund, der i høj Grad hæver dem, have de den Kjendsgjenring, at nye Skikke paa den Tid kun banede sig langsomt Vej. Først i Begyndelsen af forrige Aarhundrede kom der Skorstene i Bøndernes Huse paa Vemmetofte, og først omtr. 1780 bleve smaa i Bly indfattede Ruder afløste af Vinduer til at lukke op i Gyrstinge Præstegaard paa Falster 5). Foruden de ovenfor nævnte Stoffer har man imidlertid vistnok endnu brugt andre og navnlig da maaske Horn og ’) R. Keyser: Efterl. Skr. II, 2, S. 42; N. Horrebow: Efterretn. om Island, 1752, S. 311 Hg.; E. Olafsen: Rejse’gjennem Island, II, 1772, S. 966; C. W. Paijkull: En Sommer i Island, 1867, S. 26 tig.; Eilert Sundt i Folkevennen X, 1861, S. 302 flg; Hyltén- Cavallius: Wärend och Wirdarae, II, S. 177. 2) Ny kirkehist. Saml. I, S. 49 jfr. Rørdam: Universitetets Hist., Il, S. 86 Note. 3) Vedel Simonsen: Odense II, 1, S. 108. 4) Geh. Ark. Dsk. Saml. Nr. 230 jfr. Vedel Simonsen: Odense II, 1, S. 119. 5) Brasch: Vemmetoftes Hist., II, S. 76; Kirkehist. Saml. II, S. 114 —115, 116.