Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

447 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 15 Fletværk. Hvad Hornet angaar, kan det bemærkes, at man atter og atter i Datidens Inventarier træffer Lygter med Horn- ruder. 1552 høre vi t. Ex. om «i horn løgthe» paa Salto x), og mellem det Kjøbinandsgods, som Erik Gyldenstjerne 1534 modtog paa Aggershus for sin Frænde Mogens Gyldenstjerne, var der ikke mindre end 10 Knipper Lygtehorn* 2). Har man kunnet bruge Horn i Lygter, har man ogsaa kunnet det i Vinduer. Vende vi os endelig til Fletværket, da har man til den seneste Tid ved den svenske (smålandske) Sø Bolmen brugt Ruder af flettede Træspaaner (spingstickor)3), og skulde det mon ikke være en Art lignende Vinduer, som Adam af Bremen sigter til, naar han beretter, at Erke- biskop Alebrand (f 1043) opførte en grundmuret Kloster- bolig i Bremen «vario cancellorum ordine distinctunu -•; efter Ducange kan «cancelli» betyde «fenestræ reticu- latæ» 4). Herefter vil det utvivlsomt være aldeles forstaaeligt, at «Vinduer» ikke udenvidere betyde Glasvinduer, og naar Peder Palladius i sin Visitatsbog (Sv. Grundtvigs Udgave S. 6—7) har et Stykke overskrevet «Om Vinduer» og her taler om, at «sne kand knyge og fyge der ind, som solen icke kand skinne ind», synes det næsten, at her er sigtet til Vinduer af anden Art end Glasvinduer. Hvorimod der muligvis kan tænkes paa Glasruder, naar det f. Ex. under *) Geh. Ark. Topogr. Saml. Salto Nr. 2a. 2) Dipl. Norv. III, S. 821 jfr. Geh. Ark. Dsk. Saml. Pakke 366 Nr. 14. Lygtemagere vare en særlig Art Haandværkere. En Hans Løckte- magere nævnes 1547 i Kjøbenhavn (Kbhvns Dipl. I, S. 411, 420). Om Hornruder i Lygter s. Wehrmann: Die älteren lybeck. Zunft- rollen, S. 245. •) Hyltén-Cavallius: Wärend och Wirdarne, II, S. 178. 4) Pertz: Monuin. German. Script. Tom. VII, S. 331; P. V. Chri- stensen (Adam af Bremen, 1862, S. 97) oversætter: Gittervinduer.