Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

16 C. Nyrop. 448 Straf af Kelegation forbydes Eleverne i Roskilde Skole at slaa Vinduer ind1), ligesom naar'der oftere findes Med- delelser om indslaaede Vinduer ikke alene i Kjobenhavn. men i Viborg, Ribe o. s. v.2). Hvad Exemplerne fra Ribe angaar, er der stor Sand- synlighed for, at her virkelig er Tale om Glasruder; det var den urolige Jens Klyn, der slog dem ind i Aarene 1598 og 1604, og Ribe, der 1549 havde 3 Giarmestre, talte 1591 ikke mindre end 6 Haandværkere af denne Profes- sion 3). Ved en Undersøgelse af de forskjellige Byers Glar- mesterstand kunde man i det Hele kontrollere de fore- liggende umiddelbare Efterretninger om Glasruder, men Materialerne i saa Henseende synes kun at være tarveligt tilstede, hvad der forøvrigt er i Harmoni med det ovenfor vundne Resultat, at Glasruder til ind i det 16de Aar- hundrede vare Sjældenheder her i Landet. Tidligst træffe vi Glarmestere i Flensborg; omtr. 1400 nævnes en Clawes Glaszemester der, og det tør utvivlsomt antages, at Giarmesterne i Overensstemmelse med de Varers Kostbarhed, som de forsynede navnlig rige Institutioner med. have været ansete Folk; 1518 træffe vi Jakob Glaszemaker som Oldermand for Guldsmedenes, Snedkernes, Malernes og Giarmesternes samlede Lav i Flensborg 4). Vende vi os nu ') Nyerup: Tiist. i Danm. og Norge III, 1, S. 29. 3) Rørdam: Univ. Hist. Till. S. 335 (jfr. I, S. 370); Hist. Tidsskr. VI, S. 316, 317 (Kolderup Rosenvinge: Udv. af gi. dske Domme IV, S. 294, 296); Saml. t. jysk Hist.*og Topogr. I, S. 278, 290. 3) Efter velvillig Meddelelse af Hr. Overlærer J. Kinch. 4) Sejdelin: Dipl. Flensb. I, S. 146, 678; II, S. 128, 130, 137, 322. Foruden Udtrykkene Glasmester og Glasmager, der maa betragtes som synonyme, forekommer «glasewarder • (sat. II, 759), der vist- nok er det samme som • glasewerter», der igjen forklares som «glasewerker» (Wehrmann: Die älteren liibeck. Zrmftrollen, S. 326).