Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

457 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 25 i ingen af disse Fortegnelser træftes Trætallerkener, men de forekomme ofte i hundredevis. Her skal endnu kun nævnes det ejendommelige, rødmalede Drikkekar, sorn nu findes paa oldnordisk Museum, men som tidligere har tilhørt St. Knuds Gilde i Kallundborg. Det ll3/4 Tomme høje og 10 Tommer brede Drikkekar er foroven prydet med to 20 Tommer høje Grene eller Takker, der nøde den Drikkende til at stikke sit Hoved paa en saadan Maade ind imellem dem, at han synes at have en kraftig Hornvæxt paa Ho- vedet. Heri Landet vides kun et saadant Drikkekar op- bevaret, i Sverige kjendes flere1). Det danske er afbildet i Worsaaes Nordiske Oldsager Nr. 600. Vende vi os fra Trækarrene til Tinkarrene, er det ikke længer Drejernes Arbejder, vi have for os, men Gryde- støbernes og Kandestøbernes. At Tinkar have en høj Alder her i Landet, er utvivlsomt, 1312 lindes mellem Ribe Kirkes Ejendele en «pottus stanneus pro vino», og 1369 bort- testamenterer en Dekan i Lund et Horn «cum tiascone stanneo»2), men nogen navngiven Gryde- eller Kandestøber kunne vi først paavise meget senere. 1461 og 1476 nævnes henholdsvis en Mathias Petersen Grydesteber og en Hans Grydesteber i Odense og 1496 baade en Per, Hans og Hiets Grydesteber i Kjøbenhavn 3); hvad Kandestøbere angaar kunne vi først anføre en Hiets og Jergen Kandestøber 1510 i Kjøben- havn 4). Baade Gryde- og Kandestøbere slutte sig forøvrigt til ’) P. Paludan: Beskriv, over Kallundborg, 1788, S. 126; Vitterhets och Antikvitets Akademiens Månadsbl. 1, 1872, S. 42 — 44 jfr. S. Ödmann: Hågkomster från hembygden och skolan, 4de uppl., S. 14. 3) O. Nielsen: Eibe Oldemoder, S. 116; Langebeks Dipl. XV11I (20 Januar 1369). 8) Vedel Simonsen: Odeuse I, 2, S. 153; Aktst. t. Fyns Hist. I, S. 66; Kbhvns Dipl. I, 239, 240. *) Kbhvns Dipl. I, S. 281; jfr. I, 275.