Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

26 C. Nyrop. • 458 de bestaaende Sraedelav, hvad der ses baade i Slagelse og Odense. Det sidste Sted høre vi desuden — det er 1496 —, at Kandestøbere som Mesterstykke skulde gjore to Kander, en til 24 Sk. og en til 1 Mk., samt et Krus til 8 Sk.1). Efter det saaledes Meddelte kunde man antage, at det her i Landet brugte Tintøj især i en tidlig Tid ikke blev forfærdige! her, og denne Anskuelse kunde muligvis vinde Styrke derved, at vi f. Ex. mellem det Husgeraad, Biskop Aslak af Bergen 1429 lod føre til Trondhjem, finde «ij dusin engis Tinfat» og mellem det Gods, som Knud Rud mistede i Grevefejden, træffe «12 store ængelske Then- fadh«2 3). Til Afkræftelse af denne Anskuelse kan imidlertid henvises til Universitetets Regnskab for Aaret 1559—1560, hvori der findes følgende Post: «Giifwiidt for Ihe Thiin- kander, Rector loedt giørre af xxiij pundt xiij marck Enngelst thinn, oc Swennene thil Drickepenndinge xvj vij ß»’). De engelske Fade kunde være gjorte af engelsk Tin, og har der muligvis end været en Tid, hvor det danske Kandestøb^r- arbejde ikke har staaet højt, synes det senere at have hævet sig; 1583 sendes endog en dansk Kandestøber, Effuert, til Meklenburg4). Sikkert er det i ethvert Tilfælde, at ber brugtes en uhyre Mængde Tintøj, og et saadant Forbrug maa have haft en gavnlig Indflydelse paa Produk- tionens Udvikling. ’) Nyerup: Tiist. i Danm. og Norge I, S. 254; F. R. Friis: Slagelse Bys Hist, S. 98; Aktst. t. Fyns Hist. I, S. 44. 3) Nyt dsk. Mag. I, S. 7; Vedel Simonsen: De dske Ruder I, S. 99; jfr. Bricka og Fridericia: Kristian IV’s Breve I, S. 139. ») Dsk. Mag. 3 R., VI, S. 275. 4) Nyt dsk. Mag. I, S. 100. Muligvis er det den samme Evert Kandestøber, der omtales Kbhvns Dipl. II, S. 425; Dske Saml. V, S. 174, 176, 185: Friis: Saml. t. dsk. Bygn’shist. S. 826, 347, 353 flg., 370; Hist. Tidsskr. 4 R., VI, L. 55; o. s. v.