Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.
Forfatter: C. Nyrop
År: 1879
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 91
UDK: TB Gl. 666.1 nyr
Emne: Aftryk af Historisk Tidsskrift. 5. R. I.
En industrihistorisk Undersøgelse.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
459
Danmarks Glasindustri indtil 1750.
27
Blandt det ovenfor nævnte Gods, som tilhørte Biskop
Aslak af Bergen (1429), træffe vi af Tingjenstande:
xij tinkannor stora oc sma oc ij halfkannor; vij tinstaup
laug; ij smörfat med fotom oc af Tin; ij almuaefat af Tin;
halft dusin stoor tinfat; j dusin met stor tinfat; ij dusin nokot
mindre af tin; ij dusin en mindre tinfat; en j Dusin a sama
matu oc all af Tin; ij dusin engis Tinfat; j litet Dusin af
sama slagh; iij par nyie Tinflaska liwort större en annat').
1488 fandtes paa Akershus «ij tenstope, j tenkanne,
xxiiij tenstopp, ij tenkanner, iij tintter, x tenfatt», og paa
Kristiern II’s Tid træffe vi en Hofembedsmand med det
meget betegnende Navn Tindrager, som sammen med
Skjænken og »then, som er thiener af brodett», skal hente
Forskjelligt til Kongens Bord* 2); gaa vi længere frem, finde
vi i den forgjældede Hans Herolds Bo (1524) her i Kjøben-
havn følgende Tingjenstande:
xiij stycker teen kanner och potter; ij tenfade; en teen flaske ;
ett smörfaed aff theen medt ett logh; xvij tenfadt, smaa och
store; sex tentallerckenn; sex smaa ten kolfadt; en teen kanne;
xvj teenfadt; xj teentallorckenn; xxiij tenkander3).
Det er i det Hele ikke muligt at tage et Inventarium
over Husgeraad i Haanden uden at støde paa hele Rækker
af Tintøj. Paa Kokkedal i Jylland fandtes 1492 to store
Tinstobe og fire smaa4); paa Nykjøbing Slot fandtes 1521
bl. A. 13 Lysestager af Tin5); paa Vordingborg Slot træffe
vi (1526) t.Ex. 89 Tintallerkener og 10 Tinsalserkener6), og paa
*) Nyt dsk. Mag. I, S. 7.
’) Dipi. Norveg. II, S. 693—695; Dske Mag. 3 R. 1, S. 161, 162.
’) Kbhvns Dipl. IV, S. 396—398.
4) Dsk. Mag. V, S. 215.
5) Geh. Ark. Top. Saml. Nykjøbing Nr. 6.
6) Dsk. Mag. 4 R. II, S. 5 (efter Geh. Ark. Dske Samt. Pakke 366
Nr. 7). En Salserken er vistnok en Sauceskaal, sammensat af
salser og Diniinutivendelsen chen. «Salze« er krydret Sauce, jfr.
dog Vidensk. Selsk. Ordbog og Molbechs Dialektlexikon.