Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.
Forfatter: C. Nyrop
År: 1879
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 91
UDK: TB Gl. 666.1 nyr
Emne: Aftryk af Historisk Tidsskrift. 5. R. I.
En industrihistorisk Undersøgelse.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
C. Nyrop.
462
Absalons Testamente. Heri bortgives 15 Sølv ciffos (ciffus —
scyphus d. e. Skaal), forskjellige scutellas (Fade og Taller-
kener), et Sølv biccarium (Bæger) og en Sølv pixis (Bøsse
til Opbevaring af Relikvier)1). 1340 findes mellem den
norske Konge Magnus Eriksens Ejendele «vj crateras
argenteas, ij grosses pelwes argenteas»2), og 1459 borttesta-
menterer Dekanen Anders Skeel i Ribe «j nappam argen-
team cum cipho argenteo», og det bliver ikke ved den ene
Nap, der forekommer en til, ikke at tale om en «stopa
argentea» samt flere Amforaer, der dog maaske ikke ere af
Sølv3 *). I Kapellet ved Nykjøbing Slot træffe vi 1531 «iiij
ampoller aff sø]ff•, og at disse allerede ovenfor nævnte
væsentlig til helligt Brug benyttede Kar ogsaa have haft
verdslig Anvendelse, overbevises man om ved i Fortegnelsen
over Kristian Ill’s Sølv og Kredens (1557) at se opført:
«Tho brudne forgylte Ampler, som ere Føderne och Logene
affbrudne, och stander paa huert Log en swortt Fugeil« *).
Hermed er imidlertid Drikkekarrenes Navnerække ikke forbi.
1 Grevefejden mister Otte Krumpen «8 Gabelether, udi hver
en Løde Mark Sølv», ligesom der i Biskop Ove Bildes Testa-
mente (1554) nævnes «ij Gubelether»5), og til de saaledes
benævnte Drikkekar slutte sig endnu de saa kaldte Kovskener
og Skovrer. Kovskenerne ere allerede omtalte tidligere,
hvorfor her kun skal nævnes, at der 1552 registreres «j
>) Ser. rer. Dan. V, S. 422 flg.; Suhm: Hist, af Danni. VIII,
S. 589 flg. Da Absalon foreskrev, at en Del af hans Sølvtøj
skulde omsmeltes til Kalke, fortjener det at bemærkes, at der i hans
Grav (1827) blev funden en Sølvkalk, tynd, let og aldeles blottet
for Prydelser og Indskrift (Nyt dsk. Mag. VI, S. 85, 89—90).
2) Dipi. Norveg. III, S. 178.
3) Geh. Ark. Ribe Stiftskistes Dipi. Nr. 292 jfr. Kinch.: Ribe S. 342.
*) Dske Mag. 4 E. II, S. 10 (Geh. Ark. Dske Saml. Pakke 366
Nr. 11); Dske Mag. V, S. 363.
») Dske Mag. III, S. 81; Nyt dsk. Mag. I, S. 244.