Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

463 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 31 sølff Kox’> paa Saltø, 1589 «1 liden forgyldt Kodtsken och 1 stor gammel Solff Koeskind« paa Rugaard, og at Professor Jens Bircherods Hustru iblandt sin betydelige Medgift (1681) talte «en Solff Koushen», der vejede 60 Lod1). Hvad Skovrerne angaar, synes de en Tid at have været meget almindelige. Imellem Frederik I’s efterladte Kostbar- heder fandtes af Drikkekar eller Lignende 55 Stobe, 23 Bægere, 20 Skovrer, 4 Kander, 3 Kopper og 1 Skaal, og 1557 var der mellem Kristian Ill’s Sølvtøj ikke mindre end 22 Skovrer ved Siden af 30 Stobe, 11 Bægere, 6 Kan- der, 4 Skaale, 2 Boller og 2 Ampler2). Kristian Ill’s Skovrer faa en udførligere Omtale end Frederik I’s, de be- nævnes smaa eller store, lange eller dobbelte, og nogle af dem synes at have været særlig udsmykkede, saaledes som naar der opføres: «eth forgylt Skower giort paa eth af- hugget Thræ mett Log paa» eller «eth lidet forgylt dubbelt Drincke Skowr, met Knüller och stander paa thend ene Ende en Rosen och paa thend anden en Blomme». Af Frederik I’s faa kun to en mere indtrængende Beskrivelse, naar det hedder: «ij vorguldede Sulueren Schouwer mit voeten, dar men kruth mede vmme drecht», og herved gjør man Bekjendtskab med særlig formede Skovrer, der ikke ere bestemte til Drikkekar. Der er i det Hele forskjellige Sær- egenheder ved Frederik I’s Kar. Der findes imellem dem «j klein gulden kopp, den men midden van ander nymptt», og en paa samme Maade konstrueret Sølvkop «mit twen angrepen (d. e. Hanke?)»; der findes «xvij Sette (?) beker« og endelig «xxvj Stope vorguldet, klein vnnd groth, tiarmede is ein klein stopp mit soss vngeguldenen stoepen dar inn», ’) Geh. Ark. Topogr. Saml. Saltø Nr. 2; Ved.-Simonsen: Rugaard, II, 1, S. 55; Dske Sami. Ill, S. 264. 2) Dske Mag. V, S. 360—363; Nyt dsk. Mag. VI, S. 69—70.