Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

32 C. Nyrop. 464 hvilke sidste Kar minde om de ovenfor (S. 456) omtalte Træstobe, der satte inden i hverandre saa ud som een Stob. Muligvis er der sigtet til noget lignende, naar der mellem Kristian Ill’s Sølvtøj opføres: «Then store Norske Bolle met fem Led», og «en huid Norsk Bolle met thu Ledt»1). Af de ovenfor nævnte Navne ere nogle tidligere forklarede, et Par staa tilbage, og deriblandt Skovr, der er det plattyske schower, der forklares som et stort Drikkebæger. 1 Gobelet gjenkjendes det ligelydende franske Ord, der muligvis er et Diminutiv af det latinske cupa; det saaledes benævnte Drikkekar var snart med, snart uden Fod2). Tilbage staar endnu kun Nappen. Det saaledes kaldede Drikkekar er ovenfor nævnt som forekommende 1459, men det kan for- følges længere tilbage, mindst til 1346, da der i et Testamente nævnes «en lille Sølv-hanap til at drikke Vin af»>. Det er det tyske Napf (opr. Hnapf) og det franske hanap3). Nappen er altsaa en Skaal eller Kumme, hvad der bekræftes derved, at en Lunds Domkirke (1498) tilhorende «sølff Napp, som kaldes oxen,» nærmere omtales som «een bwlle aff sølff met eet Lwg»4). Naar der 1492 paa Kokkedal i Jylland fore- kommer «II nabbet baller»5), er det et Spørgsmaal, hvad herved skal forstaas. ') I Biskop Ove Bildes Testamente (1554) nævnes -it forgylt Stob inet Log giort aff Kong Hans» og «en Sølffstob giort aff Kön- ning Hansis Signet oc Secret» (Nyt dsk. Mag. I, 8. 244, 245). 2) de Laborde: Notice des émaux, II, S. 331. 3) Suhm: Hist, af Danm. XIII, S. 163; XIV, S. 170, 193, 221; Dipl. Norveg. 1, S. 371; Dsk. Mag. 4 E. I, S. 359; Ser. rer. Dan. VIII, 263; de Laborde: Notice des émaux, II, S. 337. 4) Hiibertz: Bornholm, S. 36 jfr. 42; Brasch: Gl. Ejere af Bregent- ved, 1873, S. *21—22. — Ligesom her forekommer en Nap, der kaldes Oxe, saaledes nævnes ? Dipl. Norveg. I, S. 371 (1387) »en sulueme kop de hermen (Herman?) het». 5) Dsk. Mag. V, S. 215.