Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

465 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 33 De enkelte Familier ejede betydelig Kvantiteter af Sølv- og Guldbægere, og dog forslog det ikke ved højtidelige Lejligheder. 1 saadanne Tilfælde laante man sig frem, og det gjorde selv Kongerne, f. Ex. endnu Kristian IV. I An- ledning af Prins Kristians Bryllup med den sachsiske Prin- sesse Magdalene Sibylle udgik der (1634) en «Missive thill nogle alf Eaadet, Adelen och Enckefruer om Self att Laane», og Fortegnelsen angaar ikke Smaating1). Man laante imid- lertid ikke alene Sølvtøj, men ogsaa Tintøj og almindeligt Husgeraad. 1545 skrives der fra Koldinghus til Horsens efter «thett meste kiöckentögh, the kunde aff stedt komme tlier aff byen, keele, gruder, tinnefade, tinnetallercken, brade spiedt, trefade» o. s. v.2). Det er Mangt og Meget, man saaledes bliver bekjendt med, men man leder fbrgjæves efter Drikkekar af Sten og Ler; Allen taler om Tidens sæd- vanlige Kjøkkenredskaber «af Jern, Kobber, Messing, Tin og Træ», men nævner Intet om Stentøj og Lerkar. Man kunde fristes til at tro, at saadanne ikke kjendtes, men selvfølgelig er dette ikke Tilfældet; de forekomme, men forekomme sparsomt. Først fra 1677 har Skifterettens Protokoller i Odense en Rubrik for Stentøj i de Boer, som registreres3). Hvad der mig bekjendt findes af Sten- og Lertøj i Inventarier o. lign, er ikke meget. 1534 fandtes paa Vor- dingborg Slot «et liidet Steenkrwss met j tenluch» samt «j lüden sten fflaske», og den forhenværende Prior Kristen 1) Sj. Tegn. XXV, Fol. 281-284. 2) Dsk. Mag. 4 R. I, S. 110 jfr. S. 277 og Nyerup: Kristian IV’s Karakteristik, S. XXI; Vedel Simonsen: Odense II, 2, S. 173, 192, 195. 3) Allen: De tre nord. Eigers Hist. IV, 1, 8.248; Engelstoft: Odense, 2den Udg., S. 220.