Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

Forfatter: C. Nyrop

År: 1879

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 91

UDK: TB Gl. 666.1 nyr

Emne: Aftryk af Historisk Tidsskrift. 5. R. I.

En industrihistorisk Undersøgelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 110 Forrige Næste
469 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 37 Trondhjem, fandtes «ij korghar fulla met rodh fat vttan hwit fat»1). At der i Oldtiden har været drevet et endogsaa betyde- ligt Pottemageri her i Landet, er udenfor al Tvivl2), men at denne Industri er bleven fortsat ned i den historiske Tid, mangle vi Oplysninger om. De skriftlige Meddelelser ere tavse, og overfor en vakt Tvivl ere de i Jorden fundne Lerkar næppe tilstrækkeligt afgjørende. At Danmark i Middelalderen skulde have manglet Pottemagerindustrien, kan imidlertid umuligt antages, bl. A. naar man ser, hvor udviklet den meget senere Teglværksindustri er her i Lan- det, og da Udviklingen paa det keramiske Omraade paa en vis Maade tør betragtes som banebrydende ogsaa for Glas- industrien, som vi nedenfor særlig skulle beskjæftige os med, skulle vi her give nogle Momenter til Bedømmelsen af vor Tegl- og Potteproduktion i Middelalderen. Omtrent midt i det 12te Aarhundrede synes Tilvirk- ningen af brændte Mursten at være begyndt hos os. Det nævnes som et af Valdemar l’s Storværker, at han byggede Muren paa Dannevirke og Taarnet paa Sprogø af saadanne Sten (ex lateribus coctis), i Absalons Testamente nævnes en Teglbrænder ved Navn Aage (Ako, magister laterum), og Biskop Omer i Ribe (f 1204) taler om at bygge Lygum Klosterkirke af Mursten (de lignis sive lateribus)3). Det er ') Nyt dsk. Mag. 1, S. 7. 2) Aarb. f. n. Oldk. 1870, 8. 44, 45; F. Sehøsted: Fortidsminder fra Broholm, S. 245 flg. *) Worsaae: Kongegravene i Ringsted, S. 58—59; Saxo ed. Müller, S. 482; Ser. rer, Dan. I, 8.63; V, 8.426; VIII, S. 15 jfr. 216.— Det er blevet antaget, at de Stene med en ejendommelig skraa Rifling, som i det 12te og 13de Aarhundrede ere benyttede til Op- førelsen af forskjellige Kirker paa Rygen, ere et dertil indført dansk Fabrikat (Aarb. f. n. Oldk. 1878, S. 321, 336 jfr. 1873, S. 320, 354). 4