Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

38 C. Nyrop. 470 de første Vidnesbyrd om en dansk Teglværksindustri, men nu blive de hyppigere og hyppigere, og navnlig synes Klo- strene med Iver at have dyrket denne Industrigren. 1270 overdrog Benediktinerne i Næstved Minoriterne sammesteds et Stykke Jord med Ret til at bygge derpaa og med Ret til at grave efter Ler til Mursten (argillam pro lateribus fa- ciendis); 1302 afsluttes Kontrakt mellem Klavs Teglbrænder (formator laterum) og Nonnerne i St. Klaræ Kloster i Ros- kilde, og her er Tale om baade Mursten og Tagsten lige- som om baade hule og i Midten glaserede Sten; 1387 bruges der «Hulsten» til Bygninger, som Prioren i Dalby forestod; 1469 nævnes i et Regnskab vedrorende Skovkloster ved Næstved en Oleff teylslawer og en Jeb i teylgaarden, og 1492 handler Abbed Klavs i Lygum Kloster med Degnen Tomas Lange i Ribe bl. A. om 2000 Tagsten1). Det er til Opbygning af Kirker og Klostre, at Gejst- ligheden saa stærkt har drevet paa denne Industri, men ligesom dens første Begyndelse her i Landet næppe har været i Gejstlighedens Tjeneste, saaledes vedblev den ikke at være det. I første Henseende kunne vi pege paa den ved Valdemars rode Mur paa Dannevirke fundne gamle Teglovn, og dernæst kunne vi gjøre opmærksom paa, at Murstenene til meget forskjellig Tid vragedes til Kirkebygnin- ger2), og at baade Byer og Borge lidt efter lidt begyndte at faa Teglgaarde. For 1460 har Ribe By en Teglgaard; 1478 nævnes en Mats Tegelslar i Aarhus, 1505 forekommer en Kjøbenhavns «Tegellade» («Tagsteens ladhe»); 1512 er n Ser. rer. Dan. V, S. 512, 515; VIII, S. 102 , 464; Suhm: Hist. afDanm. XI, S. 887—889 jfr.408—9, 518; Hist. Tidskr. I, 8.156; Nyt dsk. Mag. V, S. 205. a) Aarb. f. nord. Oldk. 1870, S. 164; Ann. f. nord. Oldk. 1859, S. 67; Ny kirkehist. Saml. I, S. 597 flg., 637.