Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

Forfatter: C. Nyrop

År: 1879

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 91

UDK: TB Gl. 666.1 nyr

Emne: Aftryk af Historisk Tidsskrift. 5. R. I.

En industrihistorisk Undersøgelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 110 Forrige Næste
471 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 39 der en «tegelhaue vor Tündern»; 1525 nævnes en Teglgaard ved Vandaas i Skaane, og 1536 bestilles der ikke mindre end 200,000 Mursten hos forskjellige Lensmænd og Byer1). Senere forekommer der endnu flere Teglgaarde f. Ex. ved Hald, Gisselfeld, Abrahamstrup2) o. s. v., og hvad der ved denne Udvikling er ganske interessant at se, er, at de tid- ligere gejstlige Teglgaarde nu fortsættes af Andre. 1510 maa Graabrødrene i Ribe sælge deres Teglgaard til Byen, 1536 høre vi om en Teglgaard og Teglovn ved Helsingør, som tidligere havde været de derværende Sortebrødres, 1548 skriver Kristian III til Johan Heiken i Allingkloster om 10,000 Mursten, o. s. v.3). Landet var rigt paa Teglværker, og spørge vi nu om, hvorledes de have været indrettede, og hvad de have præ- steret, da have vi Oplysninger, der vise, at Driften har været betydelig og Præstationerne gode. Det betyder saa- ledes Noget, at Ane Rud i et Brev (1530) til sin Svigersøn Esge Bilde kan meddele, at hendes Mand Henrik Krumme- dige har bygget en saa stor Teglovn ved sin Gaard Mogen- strup i Skaane, at «ther goer mer endt XVIlIm Steen indt»4). Og foruden at Bygningslevningerne fra hine Tider vise os store Mængder fortrinlige Sten, kunne vi yderligere gjøre opmærksom paa, at man i den 1868 opdagede Teglovn ved *) Kiuch: Ribe, S. 508; Hübertz: Aarhus, 1, S. 237; Kbhvns Dipi. I, S. 256—257, jfr. Nielsen: Kbhvn. i Midald., S. 98; Ser. rer. Dan. VIII, S. 172; Fred. I’s dske Rogistr. S. 93, 243; Dsk. Mag. 3 R. VI, S. 108. — Hvorledes skal det «tilghus», der 1290 fore- kommer i Oslo, forstaas? (Dipi. Norveg. 11, S. 26.) *) Dsk. Mag. 4 E. IV, S. 93, 161; Rasmussen: Gisselfeld, 8. 66; Wegener: Abrahamstrup, I, S. 115, 120, 134. ’) Ribe Katedralsk. Indb. Skr., 1833, Bil. 21; Geh. Ark. Aarsberetn., in, Till. s. 30; Dsk. Mag. 4 R. II, S. 82. 4) Vedel Simonsen: De dske Ruder, I, S. 210 (Kgl. Bibi. Dske Adels- breve, Fase. LIV). 4*