Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.
Forfatter: C. Nyrop
År: 1879
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 91
UDK: TB Gl. 666.1 nyr
Emne: Aftryk af Historisk Tidsskrift. 5. R. I.
En industrihistorisk Undersøgelse.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
471
Danmarks Glasindustri indtil 1750.
39
der en «tegelhaue vor Tündern»; 1525 nævnes en Teglgaard
ved Vandaas i Skaane, og 1536 bestilles der ikke mindre
end 200,000 Mursten hos forskjellige Lensmænd og Byer1).
Senere forekommer der endnu flere Teglgaarde f. Ex. ved
Hald, Gisselfeld, Abrahamstrup2) o. s. v., og hvad der ved
denne Udvikling er ganske interessant at se, er, at de tid-
ligere gejstlige Teglgaarde nu fortsættes af Andre. 1510
maa Graabrødrene i Ribe sælge deres Teglgaard til Byen,
1536 høre vi om en Teglgaard og Teglovn ved Helsingør,
som tidligere havde været de derværende Sortebrødres, 1548
skriver Kristian III til Johan Heiken i Allingkloster om
10,000 Mursten, o. s. v.3).
Landet var rigt paa Teglværker, og spørge vi nu om,
hvorledes de have været indrettede, og hvad de have præ-
steret, da have vi Oplysninger, der vise, at Driften har
været betydelig og Præstationerne gode. Det betyder saa-
ledes Noget, at Ane Rud i et Brev (1530) til sin Svigersøn
Esge Bilde kan meddele, at hendes Mand Henrik Krumme-
dige har bygget en saa stor Teglovn ved sin Gaard Mogen-
strup i Skaane, at «ther goer mer endt XVIlIm Steen indt»4).
Og foruden at Bygningslevningerne fra hine Tider vise os
store Mængder fortrinlige Sten, kunne vi yderligere gjøre
opmærksom paa, at man i den 1868 opdagede Teglovn ved
*) Kiuch: Ribe, S. 508; Hübertz: Aarhus, 1, S. 237; Kbhvns Dipi.
I, S. 256—257, jfr. Nielsen: Kbhvn. i Midald., S. 98; Ser. rer.
Dan. VIII, S. 172; Fred. I’s dske Rogistr. S. 93, 243; Dsk. Mag.
3 R. VI, S. 108. — Hvorledes skal det «tilghus», der 1290 fore-
kommer i Oslo, forstaas? (Dipi. Norveg. 11, S. 26.)
*) Dsk. Mag. 4 E. IV, S. 93, 161; Rasmussen: Gisselfeld, 8. 66;
Wegener: Abrahamstrup, I, S. 115, 120, 134.
’) Ribe Katedralsk. Indb. Skr., 1833, Bil. 21; Geh. Ark. Aarsberetn.,
in, Till. s. 30; Dsk. Mag. 4 R. II, S. 82.
4) Vedel Simonsen: De dske Ruder, I, S. 210 (Kgl. Bibi. Dske Adels-
breve, Fase. LIV).
4*