Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

40 C. Nyrop. 472 Absalons gamle Borg Bistrup ved Roskilde fandt formede Mursten med Prydelser i Savtakform, at Kristiern II ind- førte nye Former, hvorefter Stenene i alle Kjøbstæder skulde gjøres, og at her 1545 farves Astrag1). Man er omhyggelig for Produktet, som man vil have saa smukt som muligt, og det er ikke uden Grund, at Allen skriver, at Tegl- brænding var Gjenstand for en meget udbredt Virksomhed og flittigt dreves baade i det Smaa og i det Store af Bøn- der, Kjøbstadfolk og Adelsmænd2). Efter disse forholdsvis fyldige Oplysningei ei det van- skeligt at forstaa Tavsheden vedrørende Pottemageriet, men have vore Forfædre i Middelalderen tilfulde forstaaet at forme og brænde Leret til Sten, have de formentlig ogsaa kunnet forme og brænde Lerkar, og det tør saa meget sikrere antages, som denne Virksomhed har Forudsætninge i Oldtiden og vistnok Fortsættelser i Nutiden. Navnlig paa tre Steder drives i det nuværende Danmark Potte- mageriet som en Art Folkeindustri, nemlig paa Bornholm, i Egnen Nord for Søerne i Jylland og ved Varde; det sidste Sted tilvirkes de saakaldte Jydepotter3). Vende vi os nu til de i oldnordisk Museum opbevarede Lersager, der henføres til Middelalderen, tør vi sikkert an- tage en Del af dem for Produkter af en indenlandsk Indu- stri. I Ruinerne ved Soborg Slot, Valdemars Taarn, Voer- 1) Aarb. for nord. Oldk. 1870, S. 164; 1873, 8.326, 354; Kolderup- Rosenvinge: Saml, af gi. dske Love, IV, S. 132; Dske Mag. 4 R., I, S. 94. 2) Allen: De tre nord. Rigers Hist, IV, 1, S. 137—138. 8) Rawert & Garlieb: Bornholm, 1819, S. 121, 124—129 jfr. 109, 135; J. C. Schythe: Skanderborg Amt, 1843, S. 721 flg.; C. Dal- gas: Ribe Amt, 1830, S. 211 flg.; N. C. Rom; Den dske Husflid, S. 175, 224, 400 flg. Det i Dsk. Atlas, III, 1767, S. 367 omtalte Pottemageri i Stubbekjøbiug har næppe haft nogen stor Betyd- ning jfr Danm’a Spejl, 1768, S. 394.