Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

475 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 43 Her er uimodsigeligt Pottemagere, men mange Ler- varer indføres dog. I Marts 1608 skriver Kristian IV i sin Kalender «Gav jeg for nogle Potter, jeg kjobte hos Hollender, 6 Mk. 4 Sk.»1). Lidt efter lidt synes imidlertid Pottemagere at være bievne talrigere, og 1654 er her saa mange i Kjobenhavn, at der udstædes en almindelig Be- faling til dem om at flytte deres Ovne til en Plads udenfor Byen, man frygtede «den store vlyche, som her i byen nogle gange er foraarsaget af pottemagernis ofne, huor af adskillige skadelig ildebrand er begyndt at opkomme»2). Samtidig udgaar der en lignende Befaling til Byens Smede. Det tor herefter vistnok antages, at Lerkruse og andre Atlas (V, 1769, S. 519) for Thyholms Vedkommende meddeler, at de Fleste nu have «Jern-Ovne i Stuerne istedenfor Potte- Kakkelovne», fandtes de endnu til den nyeste Tid i Vestjylland (N. C. Rom: Den danske Husflid, S. 406—7), først Nutidens Jern- kakkelovne have helt fortrængt dem. Lærer C. A. Thyregod i Ans, der endnu noget efter 1850 i Tulstrup Mose, Ikast Sogn, har set en Grydekakkelovn i Brug, har velvilligt meddelt mig følgende Oplysninger: »Fabrikationen skete som ved andet sort Lertøj, men Potterne vare tykkere end almindeligt, og saa vare de firkantede med afrundede Hjørner og kun lidt hvælvet Bund. De vare, saa vidt jeg mindes, en 8 å 9 Tommer i Tværmaal og af lignende Dybde ... Grydeovnens Fod var massivt Murværk, og en Murkrands ovenpaa Foden omgav Gløderne, for at de og heller ikke Ildtang og Rage skulde komme i Berøring med de skjøre Potter. Stundum var Muren temmelig høj, hvorved der sparedes Potter.... Mellemrummene mellem disses afrundede Hjørner udfyldtes med Ler, og hvor Potterne vendte Siderne mod Stuen, afglattedes det Hele med Ler og overstrøges med Kalk eller Sværte. Disse Ovnes Fortrin var det tynde, ret godt varmeledende Materiale, der gjorde dem nemme at opvarme.» Det var efter Hr. Thyregods Meddelelser ogsaa en Behagelighed, som man satte Pris paa, at man kunde varme Forskjelligt i Potterne, der jo vare aabne udad, ja man satte ofte Fødderne ind i døm for at faa dem varme. ») Schlegel: Saml. z. dän. Gesek II, 3, S. 65. 3) Kbhvns Dipl. I, S. 675.