Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

44 C. Nyrop. 476 Drikkekar af det nævnte Stof have indtaget en om end mindre Plads ved Siden af Drikkekar af Træ, Tin og ædle Metaller. Det synes næsten, som om vore Forfædre have været ængstelige for at have skjøre Kar mellem Hænderne ved deres Drikkelag; de vare vante til at tage haardt og fast, og det kan muligvis være, at den her nævnte Skyhed for det let Sønderbrydelige har haft Indflydelse ogsaa med Hensyn til Indførelsen af Drikkekar af Glas, som vi nu skulle gaa over til at behandle. I Odense forekomme de som Handelsvare ikke før 16501). Forste Gang, der er Tale om Drikkeglas, er formentlig i de kjøbenhavnske Bagersvendes Gildeskraa 1403. Det hedder her, at «hwo som en oll stob eller eth glas sendher slaar, han skal giffve laghet en mark wox». Det er mærke- ligt her at se «Glas» udenvidere opførte ved Siden af 01- stobe, ja det er saa mærkeligt, at man kunde fristes til at antage, at der herved blot er tænkt paa Drikkekar, uden Hensyn til hvad Materiale de vare af, og det saa meget mere, som det umiddelbart foran i den nævnte Skraa i al Almindelighed hedder, at den, der vil indtræde i Broder- skabet, skal give «tre hwide til dricke stöbe»; en saadan Forklaring tør dog næppe antages her saalidtsom i de Ud- kast til Instruxer for nogle Hofembedsmænd, vi have til- bage fra Kristiern Il’s Tid, og hvori det hedder: «Furst skal skencken Thage myn Herres glas eller stob, hwilket som myn Herres Drycke Kar er, och skolien ther tiil hører»2). Det synes umuligt, at man paa den Tid har kunnet bruge ’) Engelstoft: Odense, 2 Udg., S. 220. 3) Kbhvns Dipl. II, S. 35; Dsk. Mag. 3 R. I, S. 161. 1 Suhms Hist, af Damn. (XII, S. 377) findes i en Vedtægt for et i Greifs- walde 1330 oprettet Gilde følgende Bestemmelse: «Item welck broder ein glas thobreckt, die schal ghann vor die olderlude vunde betalenth, also dath hefft gekofft».