Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

477 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 45 Ordet Glas som Fællesbenævnelse for alle Slags Drikkekar, dertil var Glas noget sikkert altfor ukjendt. I det 16de Aarhundredes Begyndelse kan der, naar man bortser fra, at Dronning Kristine baade 1508 og 1510 fik «en Tønde Glas» til Odense, begge Gange vistnok fra Ribe1), kun paa- vises enkelte Drikkekar af Glas. Mellem det Gods, Erke- biskop Valkendorf 1524 (?) efterlod i Amsterdam, fandtes «een christallen drinckglas met een custodie»; i et Inven- tarium (1536) fra Dragsholm nævnes «v glass met theres loogh», samme Aar registreres paa Børglum «xx skur[skovr?| glas«, og mellem de Herligheder, som det 1563 opdagedes, at Roskilde Domkirke havde ejet i Katholicismens Velmagts- dage, vare «II store slette Glaasz, beslaugne met Solff forgyldt oc nogen Stene vti, som here till thet Monstrands, Mag- dalenæ band stod vti»2). Paa denne Tid begynder man ogsaa at træffe Glaslygter; 1488 er der en paa Akershus, 1534 en paa Lindholm og 1536 en paa Dragsholm3). Komme vi længere op i Aarhundredet, blive Drikkekar af Glas hyppigere, 1563 findes i Helsingørs Regnskaber 20 Glas opførte, som have kostet 26 Sk. 2 Alb., men alminde- lige Varer ere de endnu langtfra. 1566 kjøber Elisabet, Markus Hess’s, 23 Glas for 6 Sk. Klipping Stykket paa Apoteket, og da Frederik II 1577 sammen med sin Sviger- fader besøger Helsingør, betales der i den Anledning «en * ) Geh. Ark. Dsk. Saml. Nr. 229 (S. 86, 87) og Nr. 230. For den første Tønde Glas betaltes «2'/2 Mark mindre end 3 Sk.» (iij iij [i mynde). ’ ) Dipi. Norveg. VII, S. 600; Rørdam: Histor. Kildeskr. I, S. 205; Geh. Ark. Topogr. Saml. Børglum Nr. 11; Nyt dsk. Mag. VI, S. 45. — Ogsaa i andre Kirker har man gjæmt Relikvier i Glas- kar s. Ser. rer. Dan. VIII. S. 260, 261, 267, 279. ’ ) Dipi. Norveg. II, S. 694; Dsk. Mag. 4 R. II, S. 12; Rørdam: Histor. Kildeskrifter. I, S. 206.