Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

493 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 61 thett the mange windfelder, som ther findis och ellers er wbrugelig, motte giøris till nogen brug och nette». Der er Tale om, at Glasbrænderen vil komme selv ellevte, og at han skulde kunne brænde «huer wgge glas for j ct daler och mere». Klavs Glambek skal nu akkordere med ham og helst saaledes, at Kongen ikke skulde Andet end bygge Hytten og tilføre den Ved; Glasbrænderen skulde forøvrigt arbejde paa egen Bekostning og efterhaanden sælge Kongen sine færdige Varer, og herpaa synes Glasbrænderen at være gaaet ind. Men denne, om hvem det nedenfor hedder, at han ikke var dygtig i sit Fag, synes ikke at have haft Fremgang, og Klavs Glambek maa efterhaanden forstrække ham med betydelige Summer, der i Juli 1583 beløb sig til mellem 200 og 250 DJ. De skulde tilbagebetales med Varer, og Lensmanden faar nu Huset saa fuldt af Glasvarer, at Frederik II fra ham forskriver Glasruder «thill wore slott Kroneborg, Anduherschouff Closter, Hadersleffhus oc Kolding, huor wj lade bygge, At thet ther kand brugis»1). Kongen fik Glas, men Glashytten ophørte, og i December 1584 skriver Frederik II paa lignende Maade til Landgrev Vilhelm af Hessen, som han fire Aar tidligere skrev til Hertugen af Meklenburg: «Wir wollen E. H. Hiermit freund- lich nicht verhalten, das wir gerne etliche Glaszbrenner in Vnserm Reich haben möchten»2). Ligesom Hertugen er Landgreven villig til at efterkomme Anmodningen, men atter her gjentager det sig, at det ikke er ganske let at opfylde Kongens ønske. I Januar 1585 skriver Landgrev Vilhelm, at Glas- J) Jyske Tegn. II, Fol. 406, 446. 2) Brevvexlingen mellem Kongen og Landgreven findes i Geh. Ark. Ausländ. Registr. 13 Decbr. 1584 og 2 April 1585 samt «Hes- sen- 6 a.