ForsideBøgerMindestøtterne Paa Jægerspris

Mindestøtterne Paa Jægerspris

Forfatter: V. Thorlacius-Ussing

År: 1924

Forlag: Bogtryk: J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen) Reproduktion: Pacht & Crones Efterfølger

Sted: København

Sider: 62

UDK: St. f. 72(489) Tho

Opmaalt, tegnet og fotograferet ad Medlemmer af Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
1 § I 1 P i i i I I i § sä S UDKAST AF WIEDEWELT ind til hele Anlægget fra Syd, og overfor Indgangen var der en kileformet Nedskæring lige til Højens Bund, saa man kunde gaa direkte ind i Gravkamret. Aabningen ind til dette blev indfattet af en i blaaligt Marmor udført Karm, og over denne blev anbragt en Tavle med Inskription. I Kunstakademiets Samling af Wiedewelt-Tegninger findes foruden Grundplan og to Tværsnit af selve Højen en Tegning med tilhørende Snit af den udførte Dørkarm til Gravkammeret samt et i og for sig bedre Udkast til samme, hvor Indskriftstavlen hviler paa en simpel Konsol. Endelig fin- des sammesteds en let skitseret Tegning af Gravkamrets Indre, hvor en antik Lampe var ophængt i Kæder. Regelmæssigheden i hele Anlægget var stærkt fremhævet ved to Kredse af opstammede Træer, den ene langs det ydre Gitterværk, den anden paa den øverste Terrasse, paa hvilken en skarpt klippet Hæk i Cirkel omgav Udsigtspladsen. I store Træk kan man endnu paa Stedet følge dette Anlæg og navnlig den fortrinlige Virkning af de syv ranke og foroven saa smukt konisk af- sluttede Søjlestøtter. Allerede i Sommeren 1776 maa Arveprinsen have anmodet Wiedewelt om at give Tegning til Udsmykningen af „Julianehøj“ og til nogle af de Monumenter, der skulde opstilles i Slotshaven. I alle Tilfælde har Wiedewelt i Løbet af Efteraaret gjort sine Tegninger og Udkast og sender dem til Arveprinsen den 16. December s.A. tilligemed et forklarende Brev. Dette viser ganske interessant, at Wiedewelt ved Løsningen af denne national-historiske Opgave med Vilje har givet Afkald paa at anvende Tidens klassisk-allegoriske Apparat og virkelig har forsøgt at finde en national kunst- nerisk Form. Vi staar saaledes her overfor et Forsøg i samme Aand som Grunds Udsmykning af Nordmandsdalen i Fredensborg, der hidtil almindeligt anses for et isoleret Fænomen. Bemærkelses- værdigt er det i alle Tilfælde, at det just er vor Klassicismes Fader, Wiedewelt, der har sin Opmærk- somhed henvendt paa en national kunstnerisk Form. Hans Brev derom er ligesaa snurrigt-naivt som hans Bog „Tanker om Smagen udi Konsterne i Almindelighed“ — men Meningen er tydelig og god nok. Han skriver: „Udj vedfølgende Udkast til Monumenter som kunde sættes udj Haven og Situatione ved Jægerspris har ieg søgt paå forskellige maader at give Efter Tiden Erindring af Nationale Ting. De første Stene ere simple, og bemerkes aliéné med paaskrift, dernest begyndes med afbildninger og fortsættes med Allegori; Ligesom Grækernes og Romernes Monumenter ere prydede med Deres Mythologie og Historiske træck, saa har ieg her prøvet at bruge vores Eget.“ 3