Mindestøtterne Paa Jægerspris

annnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnininnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnM felffliminillHinMininniinnnili»lnnni>o|i(inniinnnnnnnnnnnnnnnnnntiniiniinnniinnniiiinnnn<in<inn<innnnnnnnnnniinnnniinnnnniinnnni Wiedewelt har aabenbart anset Sagen for afgjort, thi fjorten Dage efter meddeler han Guldberg, at der findes tilstrækkeligt norsk Marmor paa Materialgaarden samt udbeder sig Underretning om, hvad der skal staa paa Stenene og Indskriftstavlen. Men den endelige Bestemmelse og Bestilling paa Arbejdet lod vente paa sig, saa Wiedewelt den syvende April 1777 følte sig foranlediget til i et Brev at minde Guldberg om Sagen, idet han omtaler Opstilling af Mindestene som „en Maade at bringe Vigtige tildragelser i Minde“ og at „ære vores forfæder uden Paastand af Pragt.“ Og videre skriver han: „Deres Høi-Velbaarh. første tancke hertill er saa ædel og saa oplivende, at ieg ikke kan dølge den Lengsell, ieg har at sette noget deraf i Værck.“ Det hjalp; thi allerede otte Dage efter udstedes en Kabinetsordre, at Wiedewelt maatte faa udleveret det Marmor, han ønskede fra Materialgaar- den. Hvad han i dette og følgende Aar indtil 1781 modtog herfra til Jægerspris vurderedes til ialt 8636 Rdl. 4176 Sk. og var en Gave fra Kongen til Arveprinsen. Arbejdet gik nu rask fra Haanden, og allerede den fjerde Juli fremsender Wiedewelt en Pro Memoria, i hvilken de forskellige Stens Udsmykning forklares. Udførligt omtales den astronomiske Sindrighed, hvormed Inddelingen af Globen paa Tyge Brahes Monument har fundet Sted bl. a. „efter Uraniborgs Horizont og Polhøide.“ I dette første Aar udførtes — foruden Arbejderne paa „Julianehøj“ — seks Sten, som alle opstil- ledes i Haven øst for Slottet. De kan med Rette kaldes simple. Ingen af dem var stort mere end to Meter høje, og hvad Udsmykning angik, var de meget enkle. Med Undtagelse af Tyge Brahes og Tordenskjolds Sten, der var prydet henholdsvis med en Globus og en Kanonkugle, var de kun for- synet med Navn. Wiedewelt har aabenbart i enhver Henseende været forsigtig i Begyndelsen. Men allerede det følgende Aar 1778 var baade Antallet og Arten af udførte Mindesten væsentlig større og rigere. Dette Aar udførtes der ialt tretten Sten, af hvilke to opstilledes i Slotshaven, Størsteparten langs Stjernestien og i den Del af Slotshegnet, der ligger øst for Hovedvejen og Fasanalléen. Ende- lig anbragtes to - Griffenfeldts og U. Fr. Gyldenløves - ved Højmose Kongevej. De samler sig efter Formerne i tre Grupper, nemlig en hvor Monumenterne er rundt og blødt afsluttede foroven, en anden, der fortrinsvis bestaar af de mindste Monumenter, afsluttes af en spidsvinklet Trekant, og endelig en tredje ret høje og slanke Monumenter som f. Eks. Daniel Rantzaus Obelisk. Til denne 4