Mindestøtterne Paa Jægerspris

tet færdigt, mens Baggrund og Staffage blot er løst angivet med Blyant. Staffagen er livlig og gan- ske behændigt anbragt; snart ser man legende Børn, snart Havens Arbejdsfolk, promenerende Par eller tegnende Kunstnere foran Monumenterne. Akvarellerne har baade i Udførelsen og Farve- holdning en ganske indtagende let Rokokokarakter men er ikke særligt dybtgaaende Rutinearbejde. Billedfladen er 193 X138 mm. Seks af Bladene er betegnet „ved Jegerspriis 1799,“ men ingen af dem bærer Kunstnerens Signatur. En Sammenligning med den omtalte signerede og ligeledes med Aaret 1799 daterede Akvarel af Jættestuen viser imidlertid uomstødeligt, at det er S. L. Lange, der har udført dem. Da Wiedewelt i 1802 under triste Forhold havde endt sit Liv, blev han som Professor ved Kunst- akademiet efterfulgt af sin Elev Billedhuggeren Nicolai Dajon (1748—1823). Denne havde „mod en aarlig contractmæssig Godtgjørelse“ Tilsyn med Monumenterne i Roskilde Domkirke og Fredens- borg Slotshave, og derfor blev det som rimeligt var ogsaa ham, man i 1808—09 overdrog at istand- sætte og rense Monumenterne paa Jægerspris, da Vejrliget allerede paa dette Tidspunkt havde an- grebet det lidet modstandsdygtige norske Marmor. Den ottende August 1810 udbetaltes der for dette Arbejde ialt 685 Rdl. 48 Sk. Der var dengang gaaet en god Menneskealder siden de første Monumenter var rejst. I de næste toogtyve Aar synes der ikke at være foretaget større Restaurerings- arbejder. Rensningen af Monumenterne er vel fra Tid til anden foretaget af Havens faste Arbejds- kraft. Ødelæggelsen var derfor saa vidt fremskreden, at man var klar over, der maatte træffes en rationel Ordning, og da Gartnerpladsen i 1831 var ledig, indstillede Rentekammeret til Kongen, at Tilsynet med Monumenterne blev overdraget Billedhuggeren Professor H. E. Freund. Han var Dajons Efterfølger som Professor ved Kunstakademiet, idet Pladsen var bleven holdt ham aaben i næsten seks Aar. Kongen bifaldt Forslaget i Resolution af 27. August 1831, og allerede den tredje Septem- ber anmoder Rentekammeret Freund om at ville undersøge Monumenterne og forespørger, om han er villig til at overtage Tilsynet og Vedligeholdelsen, samt hvorledes han i saa Fald ønsker Sagen ordnet økonomisk. Den 28. Oktober svarer Freund, at han gerne vil paatage sig Arbejdet og Til- synet og erklærer yderligere, at otte af Støtterne, nemlig Schimmmelmanns, Johan Rantzau’s, Peter Tordenskjolds, Ansgar-Luther-Bugenhagens, Jesper Brochmands, Arngrim Jonas’, Johan Friis’ og Ove Bildes sandsynligvis maa udføres paa ny. Hvis de skulde udføres i samme Form og Materiale som de tidligere, vilde de med Transport koste 3000 Rdl.; men Freund anbefaler et varigere Materiale, f. Eks. Granit eller italiensk Marmor og en rigere Udsmykning med Portrætter eller Relieffer. Dette synes Kammeret ikke om, da Monumenterne var publicerede i et i Trykken udgivet Skrift, hvilket Synspunkt Freund heftigt bekæmper i en længere Skrivelse af 4. Februar 1832, som Høyen havde konciperet for ham. „Det vilde,“ skriver Freund, „smerte mig som Kunstner og som Dansk, ifald en saa heldig Leilighed som denne maatte gaa ubenyttet bort til efterhaanden at give hine Monu- menter saadanne Former, som kunde være den skjønne og høye Ide værdig, der fremkaldte dem....Derimod troer jeg ikke at sige formeget, naar jeg beklager, at ei aliéné Formerne saa ofte ere bizare, men at ogsaa Motiverne som oftest ere betydningsløse.“ I den Henseende nævner han, at Tordenskjolds Monument kun er prydet med en Kanonkugle, der ikke kan siges at være et spe- cielt Symbol for Tordenskjold. De haarde Ord om Wiedewelts Monumenter var maaske mere beregnet paa at gøre Virkning paa højere Sted end egentlig mente. Havde de virkelig været et Udtryk for Freunds Bedømmelse af dem som Kunst, skyder de i det store og hele over Maalet og er saa meget mere urimelige, som Freunds egen Kunst paa et enkelt Punkt, det dekorative, paaviselig ikke er upaavirket af Wiede- welts Jægersprisarbejder. Jeg tænker paa den smukke og simple Maade, hvorpaa Wiedewelt forstod at anbringe et enkelt Emblem paa en Stens store Flade, saa det virker silhouetagtig klart. Freund, der var saa fintmærkende overfor det gode og værdifulde i tidligere Tiders Kunst, har ikke været 9