Mindestøtterne Paa Jægerspris

Ligesaa ivrig Guldberg havde været for Udførelsen af Mindesmærkerne, ligesaa interesseret var han i at faa dem afbildet i Kobberstik og udgivet i det ovenfor nævnte Værk sammen med Biografier af de Mænd, hvis Navne Stenene bar. Første Del af Værket udkom 1783 og indeholdt foruden det af G. C. Schule stukne Titelblad ialt syvogtyve Kobberstik af C. F. Clemens, nemlig det store Pro- spekt af „Julianehøj“ samt seksogtyve Stik af Monumenterne for de gamle Konger og berømte Mænd. Da Arbejdet skulde begyndes, var Clemens paa Rejse i Udlandet, men hans Stipendium blev ikke forlænget, for at han skulde komme hjem. Straks efter sin Hjemkomst fra Schweiz sidst paa Aaret 1778 maa han være gaaet i Gang med Arbejdet, thi i Følge et i det Kgl. Bibliotek be- varet Brev afleverer han allerede den 26. Juni 1781 fireogfyrre Kobberplader med fem hundrede Af- tryk af hver Plade, ialt toogtyve tusind Aftryk, nemlig af Titelbladet, „Julianehøj“ og af toogfyrre Plader af Monumenter. I første Bind var, som nævnt, kun seksogtyve Kobbere af Monumenterne; deriblandt findes to af de i samme Aar opstillede, nemlig Tyge Krabbes og Ove Bildes. Med andet Bind for Øje arbejdede Clemens videre, og det lykkedes ham at faa alle Monumenterne stukket i Kobber inden Afrejsen til Berlin i 1787. Men anden Del udkom stadig ikke. Thi ved Guldbergs Fald „mistede alle Muserne en trofast Støtte paa Kongeborgen,“ og ved den skæbnesvangre Slots- brand i Februar 1794 brændte ikke alene alle de Notater angaaende Søheltene, som Gerner havde laant Wandall, men ogsaa alle de af Clemens fuldførte Kobberplader. I det Kgl. Bibliotek findes dog et fuldtalligt Sæt Aftryk, som har tilhørt Luxdorph, og paa Kunstakademiet ligeledes et Sæt nemlig Clemens eget. Sammesteds findes en hel Række Tegninger af alle Monumenterne. Det er Wiede- welts Fortegninger til Clemens’ Stik, men de er tørre og kedelige i Stregen og i hele Udførelsen. Cle- mens Kobberstik er udført paa en ejendommelig Maade, idet de næsten ganske mangler Konturer. De er nydeligt gjorte og virker smukt og smagfuldt som Bogillustrationer. Foruden som Illustrationer til Wandalls Værk har Clemens udført Gengivelser af flere af Monu- menterne til andre Værker. Allerede som Titelbladsvignet til andet Bind af Schiønnings Udgave af Snorre, der udkom 1778, havde Clemens udført et lille Prospekt af Julianehøj (90X137 mm), og i den 1780 udkomne Udgave af Hirschfelds Bog om Havekunsten fandtes seks af Jægerspris-Monu- menterne gengivne. De sad to og to sammen paa tre Plader nemlig: Absalons og Tyge Brahes, Peder Colbiørnsens og U. Fr. Gyldenløves, Fr. Danneskiold Samsøe’s og J.H.E. Bernstorffs. Hver Plade maaler 155X139 mm. I Illustrationsfortegnelsen angives de udtrykkeligt som udførte af Cle- mens, hvad man maaske ellers ikke vilde have været tilbøjelig til at tro, da de virker adskilligt løsere og lettere end Stikkene hos Wandall. Dette skyldes dog, at de hovedsaglig er raderede. Af ganske samme Stil og Fasthed som de anvendte Kobbere er et Stik af Niels Ebbesens Monument, der i et nyere Tryk findes i Nationalmuseets Samlinger. Pladen er væsentlig mindre (134X81 mm), men selve Monumentet har samme Højde som paa den anvendte Plade. Arbejdet er i de fleste Enkelt- heder ganske afvigede, men synes efter Maneren at dømme absolut at være udført af Clemens. Forskellige andre Steder er enkelte af Monumenterne gengivet i Kobberstik, saaledes Hertug Ferdinands Monument i Rogerts Skrift fra 1782. Det ses her i sine naturlige Omgivelser. Stikket anses for udført af F. L. Bradt (1747—1829) efter et Maleri af Jens Juel. At det første er rigtigt, viser hele Behandlingsmaaden i Stikket. Den sidste Formodning skyldes maaske kun, at Bradt — rimeligvis i Tiden omkring 1782 — har udført et stort Prospekt af Jægerspris og Omegn set fra Neder-Draaby efter et Maleri af Juel. I Baggrunden paa dette ses Slottet og Julianehøj, i Mellemgrunden Bene- dicts og Luthers høje Monumenter. Nævnes bør ogsaa, at i Treschow’s 1796 udgivne Levneds- skildring af Fr. Danneskiold-Samsøe findes et ringe Aquatintastik (136x87mm) efter dennes Monu- ment. Hvem der har stukket det anføres ikke. Muligvis er det G. L. Lahde. I Aaret 1799 har endelig den ovenfor nævnte Landskabsmaler og Raderer Søren Læssøe Lange (1760—1828) udført en Række Akvareller, ialt 37, af forskellige af Monumenterne rimeligvis som Forarbejder til en Suite raderede Blade, der dog aldrig synes at være kommet til Udførelse. Teg- ningerne, der findes paa Frederiksborg, er ikke alle fuldførte; paa de fleste er kun selve Monumen- 8