Modeblad
Nr. 1 - 28

____________ Corporismetret. Vi skulle her i Korthed angive de Fordele, som man kan opnaae ved Corporismetrerne. Fig. Nr. 1 paa nedenstaaende Tegning angiver det In- strument, som benyttes til Maaltagning af Beenklæder. Ved dette System opnaaer man, at Beonklæderne slutte meget nøiagtig i Skrævet, og at de baade foran og bagtil gaae saa meget ud til Siden, som der forlanges. Fig. Nr. 2 viser Formen af det Instrument, som be- nyttes ved Maaltagning af Kjoler og Veste. Dette Instru- ment er ligesaa ligefremt som sindrigt; det bestaaer, som man seer, ganske simpelt hen i en Lineal med flere Grene, og det kan lægges sammen ligesom de sædvanlige Tomme- stokke. Naar denne Lineal lægges op til Legemet og holdes i Ligevægt ved et Belte og et Blylod, viser det, om en Mand erkrank, krumrygget eller svajrygget. Man maa sørge for at holde Armen indenfor den Aabning, som bestemmer Ærmegabet. Dette Resultat er af væsenlig Betydning for alle Skræddere, og naar det er fundet, veed man, hvad man har at holde sig til ved den senere Tilskjæring; det maa følgelig være let for en Skrædder af denne Methode at bedømme hvilken Nøiagtighed der kan opnaaes. Den lodrette Lineal, som bemærkes foran Ærmegabet, angiver bestemt det Punkt, hvor man skal anbringe Spidsen af°rikulderstykket i Halsen. Nedenfor denne Lineal sees ligeledes den Afstand, som angiver Halshullet. Ved Hjælp af Skruer bringes Linealerne nærmere sammen eller i større Afstand fra hverandre, og Corporis- metret faaer derved netop den behørige Udstrækning i For- hold til det Maal, som skal tages. Prisen for Corporismetret er 25 Francs, og det for- sendes paa Kjøberens Bekostning; det ledsages at en Maal- tagningsbog. Fig. 3 forestiller en Vinkelmaaler, indrettet til at lukke sammen og med en nøiagtig Inddeling. Prisen tor den er 6 Francs. Fig. 4 forestiller en Lineal paa en Metres Længde, inddeelt paa begge Sider. Den koster 5 Francs. Fig. 5 forestiller en Vinkelmaaler, som paa de to Sider er inddeelt paa samme Maade og forsynet med de samme Mærker; den tredie Side tjener til ved Hjælp af den kramme. Linie at bestemme Omkredsen i Halsen. Den koster 5 I raues. De, der kunde ønske at kjøbe disse Instrumenter, an- modes om at tilstille Opfinderen Pengebeløbet samtidig med Bestillingen, hvorved der kan spares i Forsendelsesomkost- ningerne. I. Naar jeg gaaer lien og tager Maal af en Kunde til et Klædningsstykke, og det f. Ex. hænder sig, at jeg aldrig før har seet denne Kunde, undersøger jeg nøie hele hans Legemsstatur uden at bede liam om at holde sig rank eller bøiet; thi det er min Sag at see, om han er rank, rund- rygget eller svairygget, og jeg skal noie indprente mig, hvad jeg iagttager, for at jeg kan tilskjære det paagjældende Klædningsstykke saaledes, at den nøie passer til hans Sk-ilvkclsö. Naar jeg skal tags Maal med Centimetret istedettor med Corporismetret, gjør jeg med Kridtet fem Mærker paa de Steder, hvor jeg skal anbringe mit Maal: 1) et Mærke paa Nakken; 2) et Mærke i Livet, som bestemmes efter Dagens Mode; 3) et Mærke nedenfor Skuldrene, som be- rører Spidsen af det lille Sidestykke og skal bestemme Breden og Høiden over Skuldrene; 4) et Mærke under For- armens Sene nærved Sømmen af Ærmet. Dette Mælks skal bestemme Ærmegabets Dybde. En anden Methode, der er endnu sikkrere end den sidstnævnte, benyttes ogsaa, idet man skal tage Maal, lægger man en lille Vinkelhage, nøie afpasset med rette Vinkler, under Armen, i Mangel af en Vinkelhage kan man bruge Kridtet, som man jo sæd- vanlig har ved Haanden, og man opfordrer da Kunden til ikke at lade Vinkelhagen eller Kridtet glide ned, førend man har taget dette Maal, som skal bestemme Ærmegabets Dybde; 5) endelig gjør je8 et Mærke nøiagtig ligeoverfor Hofterne for at bestemme Længden af Overkroppen og Sømmen af det lille Sidestykke, og der passes da nøie paa Afstanden imellem Ryggens Indsnit og dette Mærke. Ved dette Punkt anbringer jeg Maalet og lader det gaae lige ned til Jorden; det Tal, som jeg faaer ud, det sætter jeg langsmed Sømmen af Ryggen, idet jeg støtter paa Jorden; derfra tager jeg, gaaende langsmed Rygsømmen, den fundne Afstand fra Hoften til Forarmen, og naar jeg har taget den, gjør jeg et syvende Mærke. Derefter maaler jeg Af- standen imellem dette syvende Mærke og Nakken. Det er her, at man vil see, om Manden er rank, rundrygget eller svairygget. Dette Tal angiver Høiden af Ryggens Stigning for en hvilkensomhelst Skikkelse. Alle ovenfor forklarede Mærker ere betegnede paa med- følgende Tegning, hvor de forestilles ved Linier, anbragte paa de angivne Punkter. Her følger en nærmere Angivelse af, hvorledes man skal tage Maal af en Mand, som i den halve Brede over Brystet maaler 48 Centimetrer. Jeg lægger Maalet oppe ved Sømmen af Ryggen, idet jeg holder Fingeren paa Nakken, og jeg noterer: J. Livets Længde.................. 2. Kjolens hele Længde, uden at Maalet slippes....................... 3. Et Maal, der berører Skuldrene og gaaer fra Nakken til det lille Side- stykke .............................. 4. Skulderbrede.................__ • • 5. Til Albuen, uden at Maalet slippes 6^ Hele Længden af Ærmet, uden at Maalet endnu slippes ___________...... 7 Omkredsen af Overarmen _______.... 8 .' Albuens Brede for Ærmer a gigot _______ ________________________ Ladcvèzes Tilskjærer-Methode met) Forord, udlaget af hans Program i „le Musée des Tailleurs“ af 5. Octbr. 1862. Den Tilskjærernietliode, som her meddeles, er Frugten af tyve Aars Experimenteren, og naar vi kalde vort Blad Metho- dernes Forbedring eller Skræddernes Museum, er det, fordi vi føle os overbeviste om, at vi have endnn et langt Stykke Vei at tilbagelægge, inden der opnaaes en fuldstændig Simplification af Tilskjærermethoderne. Indtil dette Øieblik have de fleste Methoder, saa simple de end synes, været saa complicerede, at det næsten har været umuligt for Enhver, der ikke alt er en flink Tilskjærer, at benytte dem. Den Tilskjærermethode, vi forelægge, er derimod tegnet med saa faa Linier, at næsten enhver Skrædder selv med Lethed vil finde sig tilrette iblandt dem. Vi tilføie, at enhver Skrædder kan ved at følge vore Meddelelser danne sig en bestemt Oversigt over vor Methode, vel neppe saaledes, at lian bliver en Skrædder eller Til- skjærer af første Rang, thi da maatte han gjennemgaae et complet Cursus hos os — men saaledes, at han kan paa- tage sig at udføre ethvert Klædningsstykke, hvor vanskeligt det end synes at stille sig for ham. _______ ______________ IGO 24 19 54 85 46 46