Modeblad
Nr. 1 - 28

tidens Opgave for Skrædderne er altsaa at fordele Viddemaalene saaledes, at Vesten kommer til at sidde godt og dog har tilbørlig Vidde. Fastsættelse og Fordeling af den underste Opstilling paa en Vest gjør man regelmæssig, ved at tage Halvdelen af Forskjellen imellem Over- og Undervidderne og søger dette fordeelt paa passende Maade og lader Skulderens Retning være afhængig af det større eller mindre Indsnit, som man gjør i Forstykkßt. Man prøver, man forandrer og opnaaer endelig at komme til det Resultat, som Nr. 15 og 16 udviser og saa kommer man til <len Slntning at vor første Patron Nr. 13 og 14 ikke duede Noget. Uden Tvivl er Forandringen ved Nr. 15 og 16 udmærket og det er ogsaa det, der er tilsigtet, men hvorfor? Lad os standse og undersøge det; ved Forstykket Nr. 15 har man flyttet Skulderen frem for at udfylde den manglende Krave men dette er ingenlunde nogen Forandring i den almindelige Betydning, det er meget mere en absolut Forklaring af vor Læremethodei som sigei at Skulderen skal flyttes til det yder- ligste Punkt, saafremt Vesten skjæres uden Krave, og at man under ingen Omstændigheder maa bringe Forstykket frem til Halsen, det være sig ved Forarbeidning eller ved Indsnit naar dette kan undgaaes. Som Følge heraf bliver Skulderen kortere, det er sandt og Ryggen bliver forholdsviis meget længere d. v. s. høiere, det er ogsaa sandt. Men hvorfor faaer Skulder og Ryg denne iorandrede Form naar det dog er til samme Mand Vesten skjæres? Naar vi, som ved Nr. 1 ï (lytter Skulderen, saa er det ikke med den Hensigt at gjøre Skulderen længere eller kortere og hvad er overhovedet en Skulderlængde andet end det der frem- kommer ved at tage Kundens Maal fra under Armen indtil midt paa Halsen og naar vi tage dette Maals Udgangspunkt og med en Cirkel beskrive en rund Bue, saa bliver Maalet lige- fuldt det samme uagtet det flyttes frem. Naar man lader Skulder- spidsen blive paa sin gamle Plads, og der findes et Indsnit i Shavlsvesten, da bliver Forholdet aldeles det samme. Skulderens Flytning fremad kan ikke opnaaes uden at medføre lidt Tab eller Formindskelse i Længdemaalet. Ved at betragte Ærmegabet paa Nr. 17 seer man at dette flyttes i samme Forhold, som den yderste Skulderspids stiger, saaledes at hvad der paa'Nr. 13 er 6 Cent bliver paa Nr. 17 =3 Cent. — Ryggen have vi hulet lidt bag, noget vi troe er rigtigt og som man i Reglen forglemmer hvilket giver Leilighed til at Taillevidden ikke kommer tilstrække- lig frem og foraarsager at Ryggen af sig selv bliver kortere end den vilde være ved at blive hulet og derved noget mere bevægelig og selvfølgelig give mere Længde. Ved at samle disse Bemærkninger viser det sig at Ryggen i sig selv har Til- bøielighed til at blive for kort og at den bliver end kortere idet Skulderspidsens ene Kant flyttes frem og den anden bliver længere (høiere). Denne ovenantydede Skulderretning giver følgende nye Tal for at sammensætte Optegningen efter disse Forsøg. Som Basis for (Abatage) Afskjæringen forneden i Taillen tage vi det sædvanlige Udgangspunkt Halvdelen af Forskjellen imellem Overvidde 96 Cent og Taillevidde 80 Cent er 8 Cent bliver 4 Cent til hvert Forstykke som maa aftages. Dog ville vi tilføje, som almindeligt Princip, at naar der gjøres en Ind- skjæring ved Lommen , saa er det en Selvfølge at den Vidde der gaaer tabt herved maa regnes med i de 4 Cent. Altsaa enten 4 Cent ind forneden foran og intet Indsnit eller 3 Cent ind og 1 Cent til Indsnittet eller 2 Cent ind og 2 Cent til Indsnittet eller 1 Cent ind og 3 Cent til Indsnittet — 0 ind og 4 Cent til Indsnittet. Brysthøidens Runding maae ikke afsættes paa anden Maade, men Maalets Inddeling som opgivet stiller sig ensartet efter de. forskjellige præportionelle Scalaer. Eller for at tale tydeligere. Vi skjære sjekient vore Veste ind forneden foran, men søge saavidt. og saafremt muligt at udrette alt ved og meå Indsnittet under og ved Lommen. Derved opnaae vi at faae et bestemt Punkt, for Skulderspidsen, og for Afskjæringen forneden foran, og ere derved komne i Overensstemmelse med de bedste Tilskjærer-Methoder fra det. forrige Aarhundrede. Alt dette her er sagt sammenføie vi og henvise til Nr. 21 og 22 og bemærke: Det er ved selve Til- skjæringen at alt skal have sin bestemte Plads, bedre dette end ved Presning og Indsnit — men vil man opnaae Skulderspidsens Flytning fremad uden at tjre til Pressejern og Indsnit, da tages det yderligste Punkt som er 17 Cent fra den bageste Linie, eller 10 Cent saafremt man foretrækker at maale fra den forreste Kant. Til en Skjorte er Halshullet 7 Cent selvfølgelig maa Halshullet paa en Vest, der gaaer herudover være 8 Cent og naar man hertil lægger hvad Sømmene og Indbukningen optager da bliver 10 Cent det Tal, der svarer til Over vidde 96 Cent og tindes i Nr. 21 eller om De vil 11. 12, 13. 14. C. saameget som De vil, naar De gjør Indsnit, der fører Skulderspidsen frem men 10 Cent er Forholdstallet, som Enhver maa have. Tallet 3 Cent istedetfor 6 Cent §ee Nr. 13 og 21 er ikke nogen Forandrig i dette Ords almindelige Betydning men simpelt hen en Forandring i Stillingen. Ærmegabets Dybde er 24 Cent paa Grund af Skulderspidsens Sammentrængen. Ryggens Dybde bliver 26 Cent for at udfylde noget af den Længde der er tabt ved Skulderen der omtrent giver en Forskjel af 2 Cent. Ryggen maa være nicget høiere til Vesten uden Krave end til andre Veste. Endelig ville vi bemærke at Forstykket Nr. 21 er næsten aldeles ikke afstukken foneden foran, ikkun en Bagatel for at kunne afrunde den yderste Kant og give den et smukkere Præg, og ville vi tilføie at denne Bagatel, der er aftaget vil forinden eller ialfald efter Vestens Brug i nogle Dage have vundet en lige Linie. Endnu en Bemærkning, naar Kunden nogenlunde har Bryst- høide, da er det rigtigst at give et lille Indsnit ved Lommen, som regulerer Maalet, giver lidt Form i Vesten og formindsker den forreste lige Linie. Nr. 23- 24 viser hele den Sammen- sætning af Tallene vi tilsigte at kalde den nye Optegning af Veste udtn Krave og kunne vi tilraade Enhver at bruge den med den Forsikkring at det er et brugbart Materiale.