Modeblad
Nr. 1 - 28

Udkast til Regulativ for en Forenings Laanebank. 1. Ikkun Medlemmei af toreningen kunne være Deeltagere, enten som Actionairer eller som Laantagere. 2. For at danne en Grundcapltal udstædes Actier à 5 Rdlr., der kan be- tales contant elle, afdrages med mindre Summer, dog ikke mindre end 8 Sk. hver Uge, og denne Grundcapltal, dannet ved Actier giver ingen Kante og intet Udbytte til Actionairerne, bruges til Udlaan og heftet som Sikkeihed for det Laan 500 Rd., Foreningen yder til Udlaan. 3. I det første Aar erholder Foreningen ingen Rente af > det Laan 500 Rdlr. som stilles til Disposition. 4. baasnait iler er indbetalt contant 500 Rdlr, paa Actiecapitaleu, erholdes de 500 Rdlr. til Laans af foreningen, og da begynder Banken sin Virksomhed med nævnte 1000 Rdlr. 5. i den ferste Tid udlaanes ikkun fra lo til høist 50 Rdlr. til hver Enkelt, og det .kkun fra 1 til 3 Maaneder) imod 2 pCt. pro Anno 80m henlægges til dermed senere at betale Foreningen Rente af sit Laan. 6. Alle Begæringer om Laan stiles til Bestyrelsen for Foreningen og indle- ven til Regnskabsføreren hver Mandap, Svar erholdes hver Løverdag. 7. I Tilfælde af 'aans ægtelse behøver Bestyrelsen ikke at give nogen Oplysning ellei e< elelse. Bestyrelsen er forpligtet at iagttage Dis- cretion. 8. Regnskabsfølelse anche Udgifter bestrides af Foreningens Kasse. Det er en Selvfølge, at saafremt dette lidkast i sin Tid antages, saa k.n Summerne forandres for Actiernes Størrelse, alt kan stilles efter en atorre Maalestok, hvis selve Principet er sundt og kan bruges tU He,d og Udvikling for Professionens Fremme, Industrielle Partnei-p0renillger j Engla„d En særegen Art at Actieselskaber er i den sidste Tid opstaaet i Eng- land, som man har betegnet under den jæiies BenæÆelse af „Industrial Partnership« and Cooperation. Det vil ogsaa have Interesse hos os at blive noget neiere bekjendt med disse Foreningers Beskaffenhed, og vi be- nytte derfor den Leihghed, som Oprettelsen af et nyt Selskab i denne Ret- ning giver til denne Hensigts Opnaaelse. Dette nye Selskab er: „The Industrial Partnership of Clothiers.“ Benævnelsen „Clothiers“ omfatter ei alene Klædefabrikanter og Klædehandlere men ogsaa, som af det Følgende til sees, Forhandlere af færdigsyede Klædningstykker. Den 1ste November holdtes i Cambridge Hall i London et meget talrigt besøgt offentlig Made, som Selskabets Bestyrelse havde sammenkaldt for at meddele Oplysninger om Grundsætningerne for industrielt Partnerskab (In- teressentskab) i Almindelighed og for Selskabet i Særdeleshed. Forsædet førtes af Hr. Thomas Hughes M. P. (Parlamentsmedlem), og han aabnede Mødet med følgende almindelige oplysende Bemærkninger' „Han ansaae det for hensigtsmæssigt at forklare, hvad et indusrielt Partnerskab egentlig var. Denne Benæ.vlelse er først fremkommen i de sidste atten Maaneder. 1 Aaret 1865 tilstedte Lovgivningen i England ikke Nogen, der drev et Haandværk som Principal, at gjøre dem, der arbeidede for ham ad Associationens Vei delagtige i 1 ordelene ved Forretningen, uden at op- tage en saadan som Partner og sætte ham i Stand til at deltage i dens Be- styrelse. Men 1865 vedtog Parlamentet „the Partnership Amendement Act,‘‘ hvorved Enhver, der driver Industri, Syssel, Haandværk eller Handel af hvilkensomhelst Art, Wcv sat > Stand til at associere med sig alle de Per- soner, der yde ham Bistand, uden at gjøre dem til Partnere i dette Ords techniske Betydning, ved at give dem en Ret til at blande sig i hans Maade at atyre Foretningdn paa. Da denne Lov var udkommen, gjorde flere Prin- cipaler i forskjellige Dele af Landet strax Brug af den. Taleren erklærede, at han havde den Fornøjelse for en ringe Del at være Medinteressent i et af disse industrielle Partnerskaber i det nordlige England. Man bildte sig stundom ind, at Folk i London hørte til Civili- sationens Fortrop, me1' ! denne Sag have Folkene i Lancashire og York- shire taget Luven fra dem. For omtrent to Maaneder siden var han reist nordpaa, for at være tilstede ved to sf disse Selskabers Mader. Et af dem var for Fabrikationen af Jernhegn og Metaltraad. Forinden dette Partner- I skab oprettedes, blev Forretningen ført af Greening & Co. De opmuntrede • deres Arbeidere til at tage Actier ved at indbetale smaa Indskud. De gik I videre og sagde, at de ei alene vilde dele Fordel med dem, der virkelig havd« Actier i Capitalen, men da deres Gevinst for en stor Del maatte beroe paa alle deres Arbeidere, om disse end ikke saae sig i Stand til at tage Actier, saa tillagde de hver Mand en vis Del i Fordelen. Og hrad var Følgen? I dette lille Selskab faldt der ved Slutningen af det første Halvaar et Udbytte af ikke mindre end 15 pCt. af den til Forretningen anvendte Capital. De udbetalte de Folk i deres Tjeneste, der havde ind- skudt Actiesummer, hanved 5 pCt., og forheiede den for Halvaaret fortjente Arbeidsløn med 7 à 71/» pCt. Det var, mente han, et mærkeligt Resultat af det første Forsøg i den omhandlede Retning. Han var ogsaa tilstede ved det første Aarsmøde, som holdtes af et industrielt Kulmine Etablissement i Yorkshire. Det blev tidligere ført af Dhrr. Briggs. For fire Aar siden var Fordelen af denne Mine 4 pCt. p. A., og i Reglen steg den ikke over 6 til 8 pCt. Men hvad var Resultatet ved Slutningen af Partnerskabets 1ste Aar? 90 Arbeidere havde Actier, og disse gave 10 pCt. Reglerne for dette Partnerselskab fastsatte, at den hele Gevinst herefter skulde halveres. Den ene Halvdel skulde anvendes til at forege Actiernes Udbytte, og den anden fordeles „pro rata“ blandt Arbejderne. Paa doniiö Maade fordeltes 1800 Lstr. Nærværende Partner-Forening er ikke den første af denne Art, som er bleven forsøgt i London. Han havde havt Del i ikke færre end tre Forsøg paa her at oprette en Skrædderforening. Alle tre Gange gik det galt tneii Planen. Men hvorvel dette ha\de været Tilfældet, havde han ikke et Øie- blik draget Prlncipet i Tvivl. Han holdt sig fuldkomment overbeviist om at det maatte komme dertil, at det vilde blive bragt i almindelig Anvendelse i England. Dets Industridrivende og Handelsmænd maatte bringe Bet og Skjel ind i deres Forretninger, hvis disse ikke skulde styrte sammen om Ørene paa dem, og de ikke skulde tabe deres Overvægt blandt Jordens handelsdrivende Nationer." Denne Indledningstale optoges med gjentagne Cheexs, og efter at endnu en anden af Foretagendets Velyndere havde udtalt sig for dets Fremme, op- traadte en af Selskabets Directeurer, en Gejstlig The Rev. .1. Burns og ud- viklede de Grundsætninger, som vare lagte til Grund derfor. Det var Hensigten at oprette et stort Central-Etablissement og efter- haanden Filialer deraf paa flere fordelagtigt liggende Steder i og udenfor London, for Fabrikation og Salg af alle Arter af Klædningsstykker, færdig- syede og efter Maal, og at føre Forretningen efter et System, hvortil Ud- viklingen af en industriel Samvirken og Partnerskabets Principer tilbyder en Leilighed, som hidtil ikke havde været tilstede. Efter Bestyrelsens An- skuelser burde et virkeligt industrielt Partnerskab gaae ud paa at dele Gevinsten ved Foretagendet mellem alle dem der bidrage til dets Fremme, hvad enten det er som Capitalist, der tilveiebringer de fornediie Fonds Haandværker, der bringer den Dygtighed og det Arbeide, som kræves dertil, eller Consument, hvis Fornødenheders Tilfredstillelse skafter den Ferste For- del af sine Penge og den Anden af sit Arbeide. Det her omhandlede Partnerskab er derfor oprettet i fælles Interesse af Capital, Arbeide og Consumtion, saaledes at al Gevinst eller Fradrag af Rente deles med 7 pCt. p‘ A. blandt Actionairerne i et fast bestemt Forhold, nemlig Halvdelen til Capitaleierne, en Fjerdedel til Arbejderne og en Fjerdedel til Kunderne. Krigerstanden blev ved Mødet repræsenteret af en Capitain Grosvenor, Medlem af Parlamentet. Han fremhævede de utilfredsstillende Forhold, der fandt Sted mellem Capital og Arbeide, saa at de ofte stode i en aabenlys Kamp mod hinanden, som ruinerede Principalerne og bragte Elendighed over Arbejderne. Sagen var ikke alene af social, men ogsaa af politisk Betydning. Kjærlighed til Næsten var ievrigt en Dyd, som intetsteds i Verden blev udøvet i heiere Grad end i England. Saalænge som den menneskelige Natur forblev, hvad den er, kunde man ikke have nogen Ga- ranti for Udøvelsen af christelige Pligter, og denne Kjærlighed til Næsten kunde de facto kun hvile paa een fast og urokkelig Grundvold: gjensldes Tillid og gjensidig Interesse.