Modeblad
Nr. 1 - 28

 Udkast til Regulativ for en Forenings Laanebank. 1. Ikkun Medlemmer af Foreningen kunne være Deeltagere, enten som Actionairer eller som Laantagere. 2. For at danne en Grundcapital udstædes Actier à 5 Rdlr., der kan be- tales contant eller afdrages med mindre Summer, dog ikke mindre end 8 Sk. hver Uge, og denne Grundcapital, dannet ved Actier giver ingen Rente og intet Udbytte til Actionairerne, bruges til Udlaan og hefte1’ som Sikkerhed for det Laan 500 Rd., Foreningen yder til Udlaan. 3. I det første Aar erholder Foreningen ingen Rente af det Laan 500 Rdlr. som stilles til Disposition. 4. Saasnart der er indbetalt contant 500 Rdlr.' paa Actiecapitaleu, erholdes de 500 Rdlr. til Laans af Foreningen, og da begynder Banken sin Virksomhed med nævnte 1000 Rdlr. 5. 1 den farste Tid udlaanes ikkun fra 10 til høist 50 Rdlr. til hver Enkelt, og det ikkun fra 1 til 3 Maaneder, imod 2 pCt. pro Anno, som henlægges til dermed senere at betale Foreningen Rente af sit Laan. 6. Alle Begjæringer om Laan stiles til Bestyrelsen for Foreningen og indle- veres til Regnskabsføreren hver Mandag, Svar erholdes hver Løverdag. 7. 1 lilfælde at Ijaans Nægtelse behøver Bestyrelsen ikke at give nogen Oplysning ellei Meddelelse. Bestyrelsen er forpligtet at iagttage Dis- crétion. 8. Regnskabsførelse og andre Udgifter bestrides af Foreningens Kasse. Det er Selvfølge, at saafreint dette Udkast i sin Tid antages, saa kan Summerne forandres for Actiernes Størrelse, alt kan stilles efter en st«rre Maalestok, hvis selve Principet er sundt og kan bruges til Held og Udvikling for Professionens Fremme. Industrielle Partner-Foreninger i England. E» særegen Art af Actieselskaber er i den sidste Tid opstaaet i Eng- land, «om >na" har betegnet under den fælles BenæVTielse af „Industrial Partnerships and ( oopeiation.- Det vil ogsaa have Interesse hos os at blive noget nøiere bekjendt med disse Foreningers Beskaffenhed, og vi be- nytte derfor den Leilighed, som Oprettelsen af et nyt Selskab i denne Ret- ning giver til denne Hensigts Opnaaelse. Dette nye Selskab er: „The Industrial Partnership of Clothiers.“ Benævnelsen „Clothiers“ omfatter ei alene Klædefiibrikanter og Klædehandlere men ogsaa, som af det Folgende »il sees, Forhandlere af færdigsyede Klædningstykker. Den 1ste November boldtes i Cambridge Hall i London et meget talrigt besøgt offentlig Møde, som Selskabets Bestyrelse havde sammenkaldt for at meddele Oplysn'nSer om O^'^sætningerne for industrielt Partnerskab (In- teressentskab) i Almindelighed og for Selskabet i Særdeleshed. Forsædet fartes af Hr. Thomas Hughes M. P. (Parlamentsmedlem), og han aabnede Mødet med fnlgeo^6 almindelige oplysende Bemærkninger. „Han ansaae det lor hensigtsmæssigt at forklare, hvad et indusrielt Partnerskab egentlig var. Denne Ben&vlelse er først fremkommen i de sidste atten Maaneder. 1 Aaret 1865 tilstedte Lovgivningen i England ikke Nogen, der drev et Haandværk som Principal, at gjere dem, der arbeiäede for ham ad Associationens Vei delagtige i Pordelene ved Forretningen, uden at op- tage en saadau som Partner og sætte ham i Stand til at deltage i dens Be- styrelse. Men 1865 vedtog Pailamentet „the Partnership Amendement Act/* hvorved Enhver, der driver industri, Syssel, Haandværk eller Handel af hïilkensombelst Art, blev sat i Stand til at associere med sig alle de Per- soner, der yde ham Bistand, uden at gjøre dem til Partnere i dette Ords techniske Betydning, ved at give dam en Ret til at blande sig i hans Maade at styre Foretningén paa. Da denne Lov var udkommen, gjorde flere Prin- cipaler i forskjellige Del® af Landet strax Brug af den. Taleren erklærede, at han havdé den Fornøjelse for en ringe Del at være Medinteressent i et af disse industrielle Partnerskaber i det nordlige England. Man bildte sig stundom ind, at Folk i London herte til Civili- sationens Fortrop, men I denne 8»g have Folkeue i Lancashire og York- shire taget Luven fra d«®. For omtrent to Maaneder siden var han reist 1 nordpaa, for at være tilstede ved to af disse Selskabers Møder. Et af dem var for Fabrikationen af Jernhegn og Metaltraad. Forinden dette Partner- ; skab oprettedes, blev Forretningen ført af Greening & Co. De opmuntrede I deres Arbeidere til at tage Actier ved at indbetale smaa Indskud. De gik i videre og sagde, at de ei alene vilde dele Fordel med dem, der virkelig havd« Actier i Capitalen, men da deres Gevinst for en stor Del maatte beroe paa alle deres Arbeidere, om disse end ikke saae sig i Stand til at tage Actier, saa tillagde de hver Mand en vis Del i Fordelen. Og hvad var Følgen? I dette lille Selskab faldt der ved Slutningen af det første Halvaar et Udbytte af ikke mindre end 15 pCt. af den til Forretningen anvendte Capital. De udbetalte de Folk i deres Tjeneste, der havde ind- skudt Actiesummer, lienred 5 pCt., og forhøjede den for Halvaaret fortjente Arbeidsløn med 7 à 7*/» pCt. Det var, mente han, et mærkeligt Resultat af det første Forsøg i den omhandlede Retning. Han var ogsaa tilstede ved det første Aarsmøde, som holdtes af et industrielt Kulmine Etablissement i Yorkshire. Det blev tidligere ført af Dhrr. Briggs. For fire Aar siden var Fordelen af denne Mine 4 pCt. p. A., og i Reglen steg den ikke over 6 til 8 pCt. Men hvad var Resultatet ved Slutningen af Partnerskabets 1ste Aar? 90 Arbeidere havde Actier, og disse gave 10 pCt. Reglerne for dette Partnerselskab fastsatte, at den hele Gevinst herefter skulde halveres. Den ene Halvdel skulde anvendes til at forøge Actiernes Udbytte, og den anden fordeles „pro rata“ blandt Arbeiderne. Paa denne Maade fordeltes 1800 Lstr. Nærværende Partner-Forening er ikke den første af denne Art, som er bleven forsøgt i London. Han havde havt Del i ikke færre end tre Forsøg paa her at oprette en Skrædderforening. Alle tre Gange gik det galt med Planen. Meu hvorvel dette havde været Tilfældet, havde han ikke et Øie- blik draget Principet i Tvivl. Han holdt sig fuldkomment overbeviist om at det maatte komme dertil, at det vilde blive bragt i almindelig Anvendelse i England. Dets Industridrivende og Handelsmænd maatte bringe Ret og Skjel ind i deres Forretninger, hvis disse ikke skulde styrte sammen om Ørene paa dem, og de ikke skulde tabe deres Overvægt blandt Jordens handelsdrivende Nationer." Denne Indledningstale optoges lued gjentagne Cheers, og efter at endnu en anden af Foretagendets Velyndere havde udtalt sig for dets Fremme, op- traadte en af Selskabets Directeurer, en Geistlig The Rev. .1. Burns og ud- viklede de Grundsætninger, som vare lagte til Grund derfor. Det var Hensigten at oprette et stort Central-Etablissement og efter- haanden Filialer deraf paa flere fordelagtigt liggende Steder i og udenfor London, for Fabrikation og Salg af alle Arter af Klædningsstykker, færdig- syede og efter Maal, og at føre Forretningen efter et System, hvortil Ud- viklingen af en industriel Samvirken og Partnerskabets Principe, tilbyder en Leilighed, som hidtil ikke havde været tilstede. Efter Bestyrelsens An- skuelser burde et virkeligt industrielt Partnerskab gaae ud paa at dele Gevinsten ved Foretagendet mellem alle dein (1er bidrage til dets Fremme, hvad enten det er som Capitalist, der tilveiebringer de fornødne Fonds, Haaudværker, der bringer den Dygtighed og det Arbeide, som kræves dertil, eller Consument, hvis Foniedenheders Tilfredstillelse skaffer den Forste For- del af sine Penge og den Anden af sit Arbeide. Det her omhandlede Partnerskab er derfor oprettet i fælles Interesse af Capital, Arbeide og Consumtion, saaledes at al Gevinst eller Fradrag af Rente deles med 7 pCt. p. A. blandt Actionairerne i et fast bestemt Forhold, nemlig Halvdelen til Capitaleierne, en Fjerdedel til Arbeiderne og en Fjerdedel til Kunderne. Krigerstanden blev ved Mødet repræsenteret af en Capitain Grosvenor, Medlem af Parlamentet. Han fremhævede de utilfredsstillende Forhold, der fandt Sted mellem Capital og Arbeide, saa at de ofte stode i en aabenlys Kamp mod hinanden, som ruinerede Principalerne og bragte Elendighed over Arbeiderne. Sagen var ikke alene af social, men ogsaa af politisk Betydning. KjærHghed til Næsten var iøvrigt en Dyd, som intetsteds i Verden blev udøvet i høiere Grad end i England. Saalænge som den menneskelige Natur forblev, hvad den er, kunde man ikke have nogen Ga- ranti for Udøvelsen af christelige Pligter, og denne Kjærlighed til Næsten kunde de facto kun hvile paa een fast og urokkelig Grundvold: gjensides Tillid og gjensidig Interesse.