Modeblad
Nr. 1 - 28

 Lidt om Skjægget. (Efter et fremmed Mcdeblad.) „Det er Skjægget, som gjør Mandfolkene uimodstaaelige." Ja, der gives virkelig en forfatter, som har været raa og plump nok til at udtale en saadan Sætning; men dens Ssiidhed er da heldigviis mere end tvivlsom! °S der 8i™s mange Damer, som hver Dag gjendrive den paa det Kraftigste. Hvorledes det end forholder sig heimed, er det imidlertid vist, at Skjægget til alle lider har været betragtet som det ydre Vidnesbyrd om den Overlege'ilæ'1 > paa hvilken det stygje Kjøn gjør Paastand. Tyrkerne have saaledes Ira Arilds Tid pleiet dens Skjæg med den største Omhu, medens d« i Regelen, ligesom de fleste Folkeslag i Orienten, .rage Haaret af Hovedet. Kusserne blev ved den berømte Uk^s af Peter den Store tvungne til at skille sig ved deres Skjæg hvor forbittrede de end vare her- over; men d« opbevarede næsten Alle ned hellig Ærefrygt Levningerne af den Prydelse, hvis lab de i saa høi Grad beklagede. Flere Russere bestemte endogsaa i lJeres -testamenter, at det afklippede Skjæg skulde lajgges for dem i Ligkiste'1 > og da I'orbudot Inder de følgende Regjeringer blev mindre strengt overholdt, lod Moskariterne igjen deres Skjæg groe heelt ned paa Maven* Frankrigs Historie indeholder en Uendelighed af Exemple, paa, hvilken betydelig Rolle Skjægget har spillet i dette Lands Fortid. I det frankiske Monarkies første Dage blev Skjægget næsten betragtet som en Helligdom. Naar to Mænd afgjorde en Sag, der var et Velfærdsanliggende for dem, beseglede de Overeenskomsten ved en gjensidig Berøring af Skjægget. De gamle .frankiske Høvdinger snoede deres Skjæg i store Fletninger, og hos Enden af disse bandt de Guldtresser, hvilket er underligt nok, da en saa raffineret Elegance ^un steInnier lidt med de Forestillinger, som vi i Regelen gjøre os om hiin fjerne Fortid. Paa flere af de gamle franske Kongers ■Statuer er Skjægeet Prydet med Perler og Pailletter. Det var først * Begyndelsen af det sjette Aarhundrede, at man i Frankrig begy»^te at atra?e Skjsgget. Det varede imidlertid ikke længe, furend det blev Skik at lade ea lille Tot staae paa Hägen, og da det først var kommet hertil, lod man litt eiter lidt mere af Skjægget staae, [indtil det omsider naaede en Længde, en Tæthed og et Omfang omtrent som paa en af Nutidens Tambourmajcrer Efter Cai'l den Stores DajS blev Skjægget fordrevet fra hele Ansigtet med Undtagelse al Overlæbens; men til Gjengjæld lod man da rigtignok Knebelsbarterne voxe i en laadan Længde, at de hængte heelt ned paa Brystet. Med et Par aadanne Knebelsbarter afbildedes Carl den Skaldede. I det tiende Aarhundredeblomstrede Skjægget atter frem. Den skikkelige Kong Robert lod sit Skjæg £roe i hele Ansigtet; det var paa hans gamle Dage sneehvidt, og naar hfl kæmpede imod sine Fjender, lod han det hænge udover Brystharnisks, for at hans Soldater lettere skulde kjende ham under Haaudgeniænget. Under donne Konges S»n pleiede Franskmændene, ifølge en samtidig Forfatter, at ug>e sig udpaa en mærkelig Maade. Datidens Modeherrer bare deres Haar, Knebelsb^ter og Skjæg under Hagen paa selvsamme Maade som en af Nutidens Baja<Ser. Haaret var klippet ganske tæt af, saa at Ørene stak frem, Knebelbarterne hængte langt ned, og lige under Hagen var der et langt, spidst Jikkeskjæg. Tohundrede Aar senere blsv Skjægget Gjenstand for en skrækkelig Forfølgelse. De hellige Concilier udfandt i deres Viisdom, at Skjægget var et Værk af Djævelen, og da Franskmændene, som paa den Tid vare gode Katholiker, blev underrettede Om, at Sand Peter uden Naade lukkede Him- melens Port i for Enhver, som præsenterede sig med Skjæg, sørgede de omhyggelig for at være saa glatte i Ansigterne som et femaars Pigebarn. Denne fromme Skik holdt sig lige til Philip af Valois. Paa de hellige tre Kongers Dag i Aaret 1521 morede Frants I. sig med at lege i Slotsgaarden med flere af sine Hofmænd, og det høie Selskab sloges blandt Andet med Sneeboldte. Da indtraf det Uheld, at en af Hof- mandene flk et Stykke af en Tagsteen ind i sin Sneeboldt, og eftersom en Ulykke sjeldent kommer alene, traf det sig netop saaledes, at denne Snee- boldt ramte Kongen lige paa Hagen. Saaret var ikke ubetydeligt og efterlod et stort Ar, hvorover Frants I., som var meget forfængelig af sit Ydre, ærgrede sig i høi Grad. For at skjule Skavanken lod han derfor Skjægget groe, og øjeblikkelig viste først Hofmændene og derefter alle Franskmændene sig med et mægtigt Fipskjæg. Henrik IV. var den sidste Konge, som lod hele Skjægget groe. Hans Efterfølger var kun ni Anr gammel, da- han besteg Thronen, og Hoffolkene vogtede sig vel for at hæve en Prydelse, som Naturen endnu nægtede Hs. Majestæt. Men da Mazarin og Richelieu, ligesom Ludvig XIII. senere hen, gik med Knebelsbarter, kom disse atter i Mode, og i Forening med dem bar man et spidst Fipskjæg, der efter Kongen, som havde indført det, blev kaldet „Royale". ünder Ludvig XIV. forsvandt Knebelsbarter og Fipskjæg ganske. Lud- vig XV. og Ludvig XVI. ragede hela Skjæggot af. I Napoleons Ansigt fandtes der heller ikke mindste Spor af Skjæg; dog kom under hans Re- gjering Fipskjægget atter es kort Tid i Brug, og man kaldte det da „Impériale“. Ludvig XVIII. og Carl X. gik med ganske smaa Bakkenbarter. Ludvig Philip bar derimod et Par mægtige, tykke Bakkenbarter efter den engelske Mode. De Knebelsbarter og det Fipskjæg, der pryde Keiser Napoleon IH’s Læber og Hage, ere de farste af denne Slags, som man siden Ludvig XIlI’s Dage har seet paa en Souverains Ansigt. Men i vor© Dage ere i det Mindste Mandfolkene mere uafhængig?. Keisfirinde Eugénie har bragt Crinolinen og mange andre Ting i Mode over hele Verden; men Napoleon His Skjæg er ikke bleven Lov for det stærkere Kjøn, hverken i eller udenfor Frankrig. Enhver bærer Skjægget, som han selv synes, idet han kun søger at udfinde, hvad .der klæder hans kjære Ansigt bedst. Alder og Livsstilling have naturligviis ogsaa Indflydelse paa Skjæggets Façon og Størrelse. Nogle gaae med Knebelsbarter alene, Andre kun med Bakkenbarter, atter Andre kun med Bukkeskjæg eller Fipskjæg. Ikke Faa finde en Fornøjelse i at kombinere disse forskjellige Arter Skjæg paa flere Maader; men det er dog heldigviis kun de Færreste, som Utide Behag i alle fire Variationer paa een Gang, saa at man af hele Fysiogno- miet ikke opdager Andet end Næsetippen og et Par lynende Øine. Et saa- dant Skjæg kan være meget imponerende, men smukt er det neppe, og indtagende er det vel under alle Omstændigheder ikke, hvor ubegribelig lunefulde Damerne end ere i deres Smag. Skjægget skal jo rigtignok gjælde for et Beviis paa Mandens Kraft; men ak, hvor mange skrøbelige Ægtemænd og Nathuer sisjule sig ikke under dette bedrageriske Skilt I Dog, vi ville ikke klage, om ogsaa Friheden i Retning af Skjæg drives for vidt. Det er hos mange Folkeslag i Europa den eneste Frihed, som er levnet dem efter mange blodige Revolutioner, især dog hos Tydskerne, hvor Skjægget nu spiller samme Rolle som Haartotten hos Chineserne.