Modeblad
Nr. 1 - 28

Almindelige Bemærkninger om Moden. Jacquettens Façon er den samme som den almindelige eenradede Sommerfrakkes, "kun er hiin forsynet med store Patter tilsyede i Sømmen over Livet. Lapellen, der er bred med Omfald til det fjerde Knaphul, danner foroven næsten en ret Vinkel med Kraven, der foran ligesom Lapellen for- oven har en Bredde af 4 Centimeter. Jacquetten er forneden paa Skjødet enten afrundet eller med Hjørne, hvilket aldeles beroer paa Enhvers Smag; den bliver steppet to Gange fra Kanten med meget fiin Silke, or at Stingene ei skulde synes formeget. Ærmerne ere vidde foroven og over Albuen, samt 16 Centimeter for Haan- den; Opslagene fingeres ved 2 Stepninger lüg dem som ere rundt om Jacquetten. Man kanter ogsaa Jacquetten med Baand, der i Kanten ere vævede som om de vare steppede; efterat have kantet Jacquetten med dette Baand, stepper man det fra Kant, idet man vel maa iagttage, at Stingene ligge reelt paa begge Sider. Arbeidet udføi'es paa denne Maade hos de første Skræddere i Paris, og man vil tillige af denne Beskrivelse see, at kun udmærkede Arbeidere kunne udføre det tilfreds- stillende. Beenklæderne ere af et lige Snit, som dog svagt angive Benets Form, snevre forneden og 4 Centimeter kortere foran end bagtil. Selskabskjolen bruges i flere mørke Farver (blaa, grøn, castaniebrun, blaaviolet etc.), imidlertid er dog den sorte Farve den almindeligste. Silkefoeret retter sig efter Stoffets Farve, dog bruges ogsaa lividt Silkefoer, men i dette Til- fælde høre nødvendigviis ogsaa en hvid blomstret SilkeVest eller en hvid moirée Vest (med blaa eller rød Undervest) med til Paaklædningen. Med Hensyn til Façonen skal den have en smal, 3 idethøieste 4 Centimeter, forlænget Taille og en smal (lav) Krave; Omfaldet naaer til det 4de af de 5 Knaphuller, som Forstykket er forsynet med. Skjodet er af middel Bredde og Længde med flad Fold. Ærmet er vidt over Albuen, men med Søm for tilarms for ei at over- drive Vidden paa dette Sted, og ender efter som man selv synes enten uden eller med et ei altfor bredt Opslag. Man bærer ogsaa den rundskjødede Kjole (habit a la française), men dette Klædningsstykke er egentligt mindre ceremonielt og passer derfor selvfølgelig bedre til Promenadetoilettet, ihvorvel den ogsaa sees enkeltviis ved mindre Familiesel- skaber. Den bruges meest i mørke Farver med tilsvarende couleurt Silkefoer og Fløielskrave samt figurerede forgyldte Knapper. Sommerfrakken bruges udelukkende af sort Stof, Kraven er, ligesom paa Kjolen, meget smal (lav), Omfaldet af Mellembredde, Taillen lidt bredere i Ryggen og lidt mere forlænget end paa Kjolen. Skjødet er halvlangt med lidt Vidde og flade Folder, Ærmet samme Façon som Kjolens. Til at trække over Kjolen eller Sommerfrakken er Overfrakken af viid eller halvviid Paletotfaçon, den der sees meest. Kraven paa denne er smal, Lapellen af Mellem- bredde, Forstykket falder lige ned med saamegen Vidde at Stykket synes mageligt og samtidig er behagelig at bære, hvorved det tillige faaer et vist elegant Anstrøg, som vanske- lig kan gives Figuroverfrakken, naar denne ikke bæres alene. Til at spadsere med egner fortrinlig den sidstnævnte Figuroverfrakke sig, navnlig naar den bruges alene. Dens Krave er lav, Lapellerne af Mellembredde, den er toradet og dens nederste Knapper sidde 6 à 7 Centimeter lavere end den naturlige Taille, Skjødet er i Almindeligked i eet med Forstykket. Ryggen er omtremt 7 Centimeter længere end den naturlige Taille og ei for smal; noget under Hofterne ere anbragte store fiirkantede Patter under hvilke man kan anbringe Lommehuller paatværs; Ærmerne, der ere vidde over Albuerne, ere kun skaarne med een Søm og ender med et fast, smalt Opslag eller med en enkelt Stikning, der forestiller Opslaget. Man bruger hyppigst til de ovennævnte Sommerover- stykker Stoffer af lyse Farver. Selskabsvesten forf’ærdiges altid med Schawl og Under- vest af hvidt Moirée, de Heste af disse Veste syes af sort Silketøi eller Caschmir, men blandt de udsøgteste Toiletter er det dog den hvide Silke Vest, der gjør meest Lykke. Til daglig Vest benyttes meest Façonen til at knappe høit op med et lille Omfald eller ogsaa uden Krave o: med meget lav opstaaende Krave skaaret i eet med Forstykket. De Beenklæder, der meest bruges i Selskaber, ere halvvidde (o: let antydende Benets Form); imidlertid bæres denne Façon ogsaa til daglig Brug, og Alt tyder hen paa, at de snart vilde fortrænge de, der ere meget vidde over Knæet. Følgende Bemærkninger angaaende Specialiteter ved Snittet og Forarbeidningen af en Kjole have vi fundet værd at lægge Mærke til, og derfor ladet oversætte og uddrage af en længere Modeberetning fra Paris. I. Kjolens Snit. Efterat have omtalt hvad vi alt ovenfor have berørt, angives der følgende Dimensioner, som normale for de øie' blikkelige Modef'ordringer: