Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
il
-— ■ 1 1111,11 M
’¥'‘
6
I
I
■Bi
-.4« ;
a
I
i
I
i«
I
I
$
ä
f
:‘.5
s
:■
forraadner. En tredie Afdeling, Skivesvampene (Disco-
mycetes) indeholder nogle faa spiselige Arter. Hos
Skivesvampene udvikles Sporerne som hos Kødsvam-
pene paa Frugtlegemets ydre Flade, men deres Ud-
vikling er forskellig fra Kødsvampenes
q q og Bugsvampenes Sporers. Hos de sidst-
O nævnte dannes nemlig Sporerne af de
( ) saakaldte Basidier, (se Fig. 1) d. e. større
\ / j Celler, paa hvis øvre Ende der afsnøres fra
i ' 2 til 4 Sporer (Basidiesporer). Hos Skive-
svampene derimod dannes Sporerne inde i
sækformede Celler (Asci) (se Fig. 2), i
Reglen 8 i hver Celle. Dette er noget, som
p naturligvis kun kan ses ved Hjælp af Mi-
£7 kroskopet, og som heller ikke for os har
større praktisk Betydning.
2 Af Svampenes store Underrække vil
vi altsaa omtale de to Klasser: I Basidie-
svampe (Basidiomycetes) og II Scekspore-
svampe (Ascomycetes). Basidiesvampene
inddeles saa atter i to Ordener: 1) Kød-
svampene (Hymenomycetes) og 2) Bug-
svampene (Gasteromycetes). Kødsvampene er for os
Hovedafdelingen, som indeholder de allerfleste af de
Svampe, der interesserer os som spiselige eller giftige.
— Kødsvampenes Orden omfatter 4 Familier: a)
Bladsvampene (Agaricaceæ). Disse har i Reglen den
almindelige Paddehatteform bestaaende af en Stok
(eller Fod), som bærer en Hat. Paa Hattens nedad
vendte Flade sidder de sporebærende Organer, som
her er Blade (Lameller), der er ordnede straalefor-
met som Egerne i et Hjul udgaaende fra Stokken til
Hattens Rand. Hos b) Poresvampene (Polyporaceæ)
udvikler Sporerne sig i Rør eller Porer paa Hattens