Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 170 Forrige Næste
5 kaldte Honningsvamp (Armillaria mellea), hvis Myce- lium bestaar af tykke, brune, grenede Strænge, som vokser op under levende Træers Bark og dræber dem. Ogsaa Landmanden har mange Fjender blandt Svam- pene, som angriber Kornsorterne (Rust, Brand, Mel- drøjer), Kartoflerne (Kartoffelskimmel) og vel snart sagt alle Kulturplanter. — Ogsaa uden at være egent- lige Snyltere kan Svampe undertiden gøre stor Skade. Der er saaledes flere Svampearter som vokser paa dødt Træ, der anvendes som Gavntømmer. Blandt disse er navnlig Hussvampen (Merulius lacrymans) noksom bekendt for de store Ødelæggelser, den ofte anretter i Bygningstømmer. Svampenes Mycelium frembyder dog i det Hele ikke megen Interesse for os. Hvad vi særlig skal be- skæftige os med, og hvad der ogsaa er det, som karak- teriserer Arterne, er Frugtlegemerne, og det er kun disse, der i det Følgende bliver Genstand for Omtale. Det er ogsaa deres meget forskellige Beskaffenhed, som danner Grundlaget for Svampenes Inddeling. Med Hensyn til Svampenes Systematik, d. e. det System af Klasser, Ordener, Familier, Slægter og Arter af Svampe, som Videnskaben har opstillet, kan det naturligvis ikke være Opgaven her at gaa i Detailler. Vi skal kun beskæftige os med nogle af de saakaldte højere Svampe og særlig med dem, der har Betydning som spiselige eller giftige. Af de Svampe, vi skal omtale i det Følgende, hører den langt overvejende Del til de saakaldte Kødsvampe (Hymenomycetes), hos hvilke Sporerne efter Frugt- legemets Udvikling kommer frem paa dettes ydre Flade, medens de hos Bugsvampene (Gasteromycetes) udvikler sig inde i Frugtlegemet, saa at de kun kan komme frem ved at Frugtlegemet enten brister eller