Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

4 gør det muligt for Planten at optage Kulsyre af Luften og omdanne den til organisk Plantevæv, er Svampene paa Grund af Mangelen af Bladgrønt henviste til at leve af færdig dannede organiske Stoffer, som de op- tager fra forraadnede Bestanddele af Jordbunden eller fra andre levende Organismer. Svampenes Ernæringsorganer bestaar ikke som hos de højere Planter af Rod, Stængel og Blade men af et Væv af fine, rørformede, grenede Celler (Hyfer). Dette Væv, Myceliet eller Løvet, er altsaa Svampens Ernæringsorganer. Hvad vi ser over Jorden, og hvad vi i daglig Tale kalder Svampen, er kun Frugtlegemet. Disse Frugtlegemer er meget forskellige baade i Form, Farve og Beskaffenhed, og de danner Grundlaget for Svampenes Inddeling i en Mængde Klasser, Ordener, Familier, Slægter og Arter. — De fremkommer især i Slutningen af Sommeren og om Efteraaret. Paa denne Tid finder man især i fugtigt Vejr en Mængde Svampe mest i Skovene men ogsaa adskillige paa Marker og Enge. Ikke sjældent danner de de saakaldte Hekse- ringe, hvilke opstaar paa den Maade, at Myceliet, hvoraf de udvikler sig, breder sig ud til alle Sider medens det dør bort i Midten. Da Svampene som ovenfor sagt kun lever af færdig- dannede organiske Stoffer, er de enten Raadsvampe, som lever af døde, forraadnede organiske Stoffer, som de optager fra Jordbunden, eller Snyltesvampe, som lever paa levende Planter eller Dyr, paa hvis Bekost- ning de ernærer sig. Medens Raadsvampene har stor Betydning i Naturens Husholdning ved at fjerne skade- lige forraadnende Stoffer, gør Snyltesvampene ofte stor Skade ved at ødelægge vore Skovtræer og andre Kultur og Nytteplanter. Skovbrugerne har saaledes en Mængde Fjender blandt Svampene f. Eks. den saa-