Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

SVAMPENE SOM NÆRINGSMIDDEL Der er vistnok kun faa Lande i Verden, hvor Kend- skab til Svampene som Fødemiddel er saa lidt udbredt, som her i Danmark. I de fleste andre europæiske Lande navnlig Italien, Frankrig, Tyskland, Rusland og Finland har man fra Arilds Tid kendt og benyttet Svampene, og navnlig i de to sidstnævnte Lande udgør de et af den fattige Landbefolknings Hovednæringsmidler. Og- saa i Sverige er der gjort meget for at udbrede Kend- skab til Svampene som Fødemiddel, hvilket navnlig skyldes den udmærkede svenske Botaniker Elias Fries, som ved Udgivelsen af et fortrinligt (men desværre meget kostbart) Værk: „Sveriges ätliga och giftiga Svampar“ har givet Anledning til, at Mange har faaet Interesse for Sagen. Senere er der i Sverige udkommet en Mængde populære „ Svampebøgersom synes at finde god Afsætning. Ogsaa paa Tysk, Fransk og En- gelsk findes talrige Vejledninger til Svampekundskab. Her til Lands er Litteraturen paa dette Omraade meget sparsom, ligesom ogsaa Brugen af Svampene til Føde- middel er meget indskrænket. Naar undtages Cham- pignonen er ingen Svampeart her almindelig benyttet, og det uagtet vore Skove indeholder en Rigdom af Svampe, som sikkert ikke staar tilbage for andre Lan- des. Almuen betragter endog ofte alle Svampearter med en forunderlig og ubegribelig Afsky, hvorom nok- som vidner de udsøgt hæslige Navne, hvormed man i Folkesproget betegner Svampene, saa som Troldhat, Paddehat, Tudsehat etc. etc. — Denne Sky for Svam-