Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Sider: 32
UDK: 589.2
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
pene har vel sin Aarsag i, at de oftest vokser paa
mørke Steder, dybt inde i Skovene, hvor en ophidset
Fantasi sætter dem i Forbindelse med Trolde, Tudser
og andre uhyggelige Forestillinger.
Men der er i Virkeligheden ingen Grund til at kaste
Vrag paa dem, fordi de maaske paa enkelte uvidende
og med en levende Fantasi begavede Mennesker kan
gøre et uhyggeligt Indtryk. De er ogsaa et meget efter-
tragtet Næringsmiddel for Masser af vore mindre in-
telligente Medskabninger saasom Snegle og Insekter.
Ja ogsaa højere Dyr som Raadyr og andet Vildt, Køer,
og Faar nyder dem med stort Velbehag. Men Mennesket
eller i det Mindste Flertallet af Mennesker her i Dan-
mark foragter dem. Og dog har Svampene ikke saa
ringe Betydning baade som Næringsmiddel og især
som Nydelsesmiddel, og det er saaledes ikke ringe
Værdier, der gaar til Spilde ved, at mange udmærkede
og velsmagende Svampe staar og raadner i vore Skove
til ingen Nytte. — I andre Lande, baade Tyskland og
Frankrig benyttes saaledes f. Eks. den spiselige Rørhat
(Boletus edulis), som senere nærmere skal omtales, af
alle Samfundsklasser. Den forhandles overalt paa
Grønttorve og forsendes i stor Mængde i henkogt
Tilstand. Den kan ogsaa faas her i Landet — indført
fra Frankrig (!). Det er ret betegnende, at en lille
Blikdaase indeholdende 2 å 3 Eksemplarer af denne
Svamp, som vokser i tusindvis i vore Skove, uden at
nogen bryder sig om den, kan faas i Handelen i Kø-
benhavn for den ret betydelige Pris 2 Kr. 50 Øre. —
Hvis vi her hjemme kunde bekvemme os til at be-
nytte denne særdeles velsmagende Svamp og mang-
foldige andre, vilde det kunne blive en god Indtægts-
kilde for Smaakaarsfolk paa Landet i Skovegne at
indsamle og forhandle dem.