Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Sider: 32
UDK: 589.2
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Med Hensyn til Svampenes Næringsværdi maa det
indrømmes, at denne tidligere har været en Del over-
vurderet. Paa Grund af Svampenes store Kvælstof-
mængde har man tidligere gaaet ud fra, at de var
meget nærende, i saa Henseende bedre end alle andre
Plantenæringsmidler og næsten lige saa værdifulde som
Kødspiser. Senere Undersøgelser har imidlertid godt-
gjort, at Æggehvidestofmængden i Svampene ikke er
saa stor, som man skulde formode af den store Kvæl-
stofmængde, og at disse Æggehvidestoffer ikke alle er
let opløselige i Fordøjelsesvæskerne.
Medens saaledes Svampene vel ikke har den egent-
lige Næringsværdi, som man tidligere har gaaet ud
fra, har de dog alligevel stor Betydning i Hushold-
ningen, nemlig som „Nydelsesmidler'1. Det vilde altsaa
langt fra være gavnligt, om man vilde forsøge i længere
Tid at leve udelukkende af Svampe. Der vilde derved
tilføres Organismen for lidt Næringsstof, og Følgen
vilde blive en svækket Ernæringstilstand. Men som
Tilsætning til andre Fødemidler kan Svampene paa
Grund af deres Velsmag bidrage i høj Grad til, at
disse fordøjes bedre. — Thi det er en Kendsgerning,
at naar Maden smager os godt, sker der forøget Af-
sondring af Fordøjelsesvæskerne (Spyt, Mavesaft, Tarm-
saft etc.), og herved befordres Fødens Opløsning, saa
at den bedre kommer Legemet til Nytte. Derfor har
Kryderierne saa stor Betydning i Kogekunsten, og
derved kan Svampene, som er meget velsmagende,
komme til fortrinlig Nytte i Husholdningen, naar vi
lærer at benytte dem. — Desuden er der *i vor Tid
og vistnok med-Rette kommet en Reaktion imod den
tidligere saa almindelige Jagen efter „Næringsværdi"
maalt ved Æggehvidestofmængden i Fødemidlerne som
det ene saliggørende. De mange Sygdomme i Mave-