Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Sider: 32
UDK: 589.2
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
og Tarmkanal, som er saa almindelige, har sikkert oftere
deres Grund i for megen end i for liden Tilførsel af
Næringsstof, ligesom ogsaa Gigt og dermed beslæg-
tede Sygdomme ofte skyldes Overernæring ved for
stærk Tilførsel navnlig af animalsk Kost. Derfor be-
stræber man sig jo ogsaa nu for at indføre en rige-
ligere Brug af Plantestoffer i Kogekunsten, ja mange
gaar jo endog saa vidt, at de helt vil udelukke animalsk
Kost og leve udelukkende af Plantestoffer, hvad der
vel nok maa kaldes en Overdrivelse til den anden
Side. — En passende Blanding af Kød- og Plante-
spiser anses af de fleste Sagkyndige for det heldigste
for normale Mennesker.
Svampene vil saaledes vel ikke kunne faa Betyd-
ning for os som udelukkende Næringsmiddel, men de
har stor Betydning som Tilsætning til andre Nærings-
midler, idet de meddeler disse forøget Velsmag og
derved gør dem nyttigere for Organismen. —
Thi at Svampene alle er mer eller mindre vel-
smagende, derom hersker der saa stor Enighed, som
der overhovedet kan herske om Smagssager. Allerede
fra Oldtiden har Svampene været anerkendte som
noget særdeles delikat. Romerne i Kejsertiden var som
bekendt Folk, der nok forstod sig paa Mad og var
Mestere i at opstille Menuer med de mest udsøgte og
raffinerede Delikatesser. Og disse forfinede Gour-
mander satte overordentlig stor Pris paa Svampe. Saa-
ledes skattedes navnlig den i Sydeuropa voksende Kejser-
svamp (Amanita caesarea) som en saa stor Delikatesse,
at den kun maatte spises med Knive af Guld, og at Dig-
terne besang den i høje Toner. Martial siger saaledes
f. Eks.: „Let er det at savne Sølv og Guld og Kærlig-
hedens Glæde, men at undvære en Ret Svampe er
svært. “ Ogsaa i vore Dage regnes flere Svampearter