Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

11 og Tarmkanal, som er saa almindelige, har sikkert oftere deres Grund i for megen end i for liden Tilførsel af Næringsstof, ligesom ogsaa Gigt og dermed beslæg- tede Sygdomme ofte skyldes Overernæring ved for stærk Tilførsel navnlig af animalsk Kost. Derfor be- stræber man sig jo ogsaa nu for at indføre en rige- ligere Brug af Plantestoffer i Kogekunsten, ja mange gaar jo endog saa vidt, at de helt vil udelukke animalsk Kost og leve udelukkende af Plantestoffer, hvad der vel nok maa kaldes en Overdrivelse til den anden Side. — En passende Blanding af Kød- og Plante- spiser anses af de fleste Sagkyndige for det heldigste for normale Mennesker. Svampene vil saaledes vel ikke kunne faa Betyd- ning for os som udelukkende Næringsmiddel, men de har stor Betydning som Tilsætning til andre Nærings- midler, idet de meddeler disse forøget Velsmag og derved gør dem nyttigere for Organismen. — Thi at Svampene alle er mer eller mindre vel- smagende, derom hersker der saa stor Enighed, som der overhovedet kan herske om Smagssager. Allerede fra Oldtiden har Svampene været anerkendte som noget særdeles delikat. Romerne i Kejsertiden var som bekendt Folk, der nok forstod sig paa Mad og var Mestere i at opstille Menuer med de mest udsøgte og raffinerede Delikatesser. Og disse forfinede Gour- mander satte overordentlig stor Pris paa Svampe. Saa- ledes skattedes navnlig den i Sydeuropa voksende Kejser- svamp (Amanita caesarea) som en saa stor Delikatesse, at den kun maatte spises med Knive af Guld, og at Dig- terne besang den i høje Toner. Martial siger saaledes f. Eks.: „Let er det at savne Sølv og Guld og Kærlig- hedens Glæde, men at undvære en Ret Svampe er svært. “ Ogsaa i vore Dage regnes flere Svampearter