Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

12 til de mest anerkendte Delikatesser, saaledes navnlig Trøflen, Champignonerne og den ovenfor omtalte spise- lige Rørhat. Denne sidste er som sagt meget yndet overalt. Kun her bruges den ikke, og det uagtet den allerede for over 100 Aar siden har været Genstand for en Afhandling af vor Landsmand O. F. Muller („Efterretning og Erfaring om Svampe især Rørsvam- penes velsmagende Pilse“), som omtaler den meget rosende. Baade den og mange andre udmærkede og velsmagende Svampe vokser i tusindvis i vore Skove men staar og raadner til ingen Nytte, medens de dog baade kunde tjene til Føde og blive en god Indtægts- kilde for mange fattige Folk, som næppe har det tørre Brød, og det væsentlig paa Grund af taabelig Fordom og Uvidenhed. Men Taabelighed og Uvidenhed er dog ikke de eneste Aarsager til, at man ikke spiser Svampe i Dan- mark. Sagens Kærnepunkt er vel nærmest det, at man her i Danmark er forsigtig. Naa, Forsigtighed er jo en god Ting, men den kan ogsaa overdrives. At der findes giftige Svampe, er jo en Kendsgerning, men naar man bruger sin Fornuft, er Faren for Svampeforgiftninger langt mindre end saa mange andre Farer, der truer os her i Livet. Frygten for Svampeforgiftninger er saa- ledes ganske vist den eneste fornuftige Indvending mod at bruge Svampene som Næringsmiddel, men den kan dog kun opfordre til at bruge dem med Fornuft og med Forsigtighed men ikke til helt at forkaste Brugen af dem. Det gælder her selvfølgelig først og fremmest om at kende de giftige Arter og skelne dem fra de spiselige og dernæst ogsaa om visse Forsigtighedsregler ved Svam- penes Indsamling og Tilberedning. I begge Retninger skal der gives nærmere Oplysninger i det Følgende.