Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

32 B. Bladene tykke, skilte fra hinanden, ikke henfly- dende, slimet Slør. Slimslør (Gomphidius). 1ste Slægt: Fluesvamp (Amanita). Kendetegnene for denne Slægt er, at Frugtlegemet fra Begyndelsen er omgivet af et Fællessvøb, som ved Bristning efterlader en Skede omkring Stokkens Grund eller en knoldformet Opsvulmning af denne og paa Hattens Overside løst siddende Hudflader eller Vorter. Tillige findes hos næsten alle Arter et indre Svøb, som danner en Ring paa Stokken. Hattens Kød er ikke sammenflydende med Stokkens, saa at Hatten let løsnes fra Stokken. Bladenes Farve gennem hele Svampens Liv er hvid. Denne Slægt indeholder ad- skillige giftige Arter. 1) Rød Fluesvamp (A. muscaria Li) (se Fig. 1). Denne giftige Svamp er meget let kendelig og kan ikke forveksles med nogen spiselig Svamp. Hatten er først hvælvet, senere flad og lidt nedtrykt, klæbrig, stribet i Randen, højrød eller gulrød, bedækket med talrige hvide eller gullige Skæl eller Vorter, som dog hos ældre Eksemplarer tildels falder af. Bladene og Stokken hvide, Ringen stor og nedhængende. Stokken ved Grunden løgformet opsvulmet. Den røde Hat, besat med hvide Vorter, er saa ka- rakteristisk, at man ikke kan tage fejl af den. Kun i den spæde Alder, naar Svøbet helt omgiver den, kan den ligne en ung Champignon. Den bestaar da af to halvkugleformede Legemer, det ene oven over det andet. Noget lignende er Tilfældet med den unge Champignon, men hos Fluesvampen er den øverste Halvkugle mindre end den nederste, hos Champignonen omvendt, og skærer man Fluesvampen igennem, viser