Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

33 der sig under det yderste Lag (Svøbet) en rødgul Linie, dannet ved Gennemskæring af Hattens Overhud. Den røde Fluesvamp er almindelig i Skove. 2) Løgknoldet Fluesvamp (A. phalloides Fr.) (se Fig. 2) er den farligste af alle Giftsvampe, og det er sik- kert den, som er Aarsag til de allerfleste Svampefor- giftninger her i Norden, idet den især i sit Begyndel- sesstadium bliver forvekslet med Champignoner. Svampen er som ung helt omgivet af det hvide Fællessvøb. Paa den udvoksede Svamp er Hatten først hvælvet, senere udbredt, i fugtigt Vejr klæbrig, af en smudsig gulgrøn eller gulhvid (undertiden dog helt hvid) Farve, nøgen eller besat med større, løst- siddende Rester af Fællessvøbet. Bladene frie, hvide. Stokken hvid, glat, glinsende, forneden knoldformet udvidet og omgivet af en hvid Sæk med fritstaaende Rand, Rester af Fællessvøbet. Ringen stor, hængende. Ved ældre, udviklede Eksemplarer er Forskellen mellem denne Svamp og Champignonarterne saa iøjne- faldende, at en Forveksling ikke let kan tænkes mulig. Hos Champignonerne bliver nemlig Bladene med Al- deren først lyserøde, senere chocoladefarvede og sorte, medens Fluesvampens Blade hele Tiden holder sig rent hvide. Men ved yngre Eksemplarer er en saadan Forveksling mulig, om end kun ved stor Uagtsomhed. Svampens Farve er paa Grund af det omgivende Svøb hvid ligesom visse Champignonarter. Formen og Vokse- stedet minder ogsaa om Champignoner. Hos yngre Champignoner er Bladene endnu hvidlige ligesom hos Fluesvampene. Men hvad der adskiller dem bestemt fra hinanden, er det sækformede Svøb, som omgiver den unge Fluesvamp. Dette findes aldrig hos Cham- pignoner. Desuden er Lugten forskellig; Champignonen har en behagelig mandelagtig Lugt, som man aldrig Danmarks spiselige Svampe. 3