Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Sider: 32
UDK: 589.2
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
kan tage fejl af, naar man en Gang har lært den at
kende. Fluesvampen derimod har en meget svag Lugt.
— Det sikreste for Begyndere er ikke at samle Cham-
pignoner i Skove eller Haver, men kun paa aabne
Steder, hvor man ikke er udsat for at finde Flue-
svampe. I det mindste bør man i Skove og Haver
undgaa de yngste Eksemplarer, hvor Tvivl kan være
mulig. — Da Forveksling med Champignoner og denne
og enkelte andre lyse Fluesvamparter absolut er den
største Fare, som truer letsindige Svampespisere, kan
der ikke noksom indpræntes Forsigtighed, og jeg skal
derfor her give en Oversigt over Kendetegnene paa
de lyse Fluesvamparter til
Champignon-Arter.
Lyse Fluesvampe.
Sporerne hvide.
Bladene bestandig hvide.
Stokken forneden løgformet
opsvulmet og forsynet
med en fri Kant eller
en Pose med frie Rande.
Hatten noget klæbrig.
Hat og Stok forandrer ikke
Farve ved Berøring.
Lugten svag eller som Ræd-
diker.
Sammenligning med lyse
Lyse Champignoner.
Sporerne mørkebrune, pur-
purfarvede.
Bladene snart graarøde, til-
sidst sorte.
Stokken kan være noget
udvidet forneden, men
har ingen fri Kant eller
Pose.
Hatten aldrig klæbrig.
Hat og Stok bliver efter
nogen Tid gulplettede
paa Steder, hvor de har
været berørt.
Lugten mild og behagelig,
aldrig som Ræddiker,
Med Hensyn til denne Svamps botaniske Navn er
der (saaledes som det ikke saa sjældent er Tilfældet
i Læren om Svampene) en Del Uoverensstemmelse