Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Sider: 32

UDK: 589.2

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 170 Forrige Næste
34 kan tage fejl af, naar man en Gang har lært den at kende. Fluesvampen derimod har en meget svag Lugt. — Det sikreste for Begyndere er ikke at samle Cham- pignoner i Skove eller Haver, men kun paa aabne Steder, hvor man ikke er udsat for at finde Flue- svampe. I det mindste bør man i Skove og Haver undgaa de yngste Eksemplarer, hvor Tvivl kan være mulig. — Da Forveksling med Champignoner og denne og enkelte andre lyse Fluesvamparter absolut er den største Fare, som truer letsindige Svampespisere, kan der ikke noksom indpræntes Forsigtighed, og jeg skal derfor her give en Oversigt over Kendetegnene paa de lyse Fluesvamparter til Champignon-Arter. Lyse Fluesvampe. Sporerne hvide. Bladene bestandig hvide. Stokken forneden løgformet opsvulmet og forsynet med en fri Kant eller en Pose med frie Rande. Hatten noget klæbrig. Hat og Stok forandrer ikke Farve ved Berøring. Lugten svag eller som Ræd- diker. Sammenligning med lyse Lyse Champignoner. Sporerne mørkebrune, pur- purfarvede. Bladene snart graarøde, til- sidst sorte. Stokken kan være noget udvidet forneden, men har ingen fri Kant eller Pose. Hatten aldrig klæbrig. Hat og Stok bliver efter nogen Tid gulplettede paa Steder, hvor de har været berørt. Lugten mild og behagelig, aldrig som Ræddiker, Med Hensyn til denne Svamps botaniske Navn er der (saaledes som det ikke saa sjældent er Tilfældet i Læren om Svampene) en Del Uoverensstemmelse