Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

35 hos forskellige Forfattere. Det er derfor Skik og Brug, at man for at opnaa større Nøjagtighed og Sikkerhed efter det latinske Navn tilføjer den Forfatters Navn, der har givet Arten denne Betegnelse. Den løgknol- dede Fluesvamp kaldes saaledes af de Fleste Amanita phalloides Fries, men andre kalder den A. bulbosa Schaeffer og flere andre Navne. En beslægtet, ligeledes meget giftig Art er 3) Slimet Fluesvamp (Æ virosa Fr.), som her til Lands er temmelig sjælden. Den er altid rent hvid. Hatten er noget mere tilspidset, kegleformet, først slimet, senere tør, glinsende. Svampen har en ube- hagelig Lugt. 4) Panther-Fluesvamp (Æ pantherina D. C.) (se Fig. 3) er ligeledes giftig. Den ligner noget den røde Fluesvamp, men er mindre og af en anden Farve, idet Hatten er olivenbrun eller graalig. Hatten er navnlig paa Midten besat med talrige smaa, tynde, hvide Vorter eller Hudlapper, som dog let forsvinder i fugtigt Vejr. Bladene og Stokken hvide. Ved Grunden af Stokken en lille, kugleformet Knold. Ringen glat, ikke stribet. Den er ofte meget vanskelig at skelne fra 5) Perle-Fluesvamp (Æ rubescens Fr.) (se Fig. 4). Dennes Kød antager ved Brydning en lys, rødlig Farve, som dog ikke altid er tydelig. Bedst ses den paa Steder, hvor Svampen har været angrebet af Snegle eller Insekter. Hatten er først kugleformet, senere flad, af Farve rødgraa, rødbrun, kødfarvet eller graalig, meget varierende; paa Oversiden er den besat med talrige melede Vorter, som i tørt Vejr er afrundede, perleagtige. Ringen er fint stribet paa langs, Stokken fint skællet, rødgraa med en for neden tilspidset Knold. — Denne Svamp opføres hos de fleste Forfattere som spiselig, hos enkelte dog som „mistænkelig" eller 3*