Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

43 hat, et Navn, der ikke indbyder til Forsøg), men kan muligvis gøres uskadelig ved Udtrækning med kogende Vand. Den bør dog ikke anbefales som Madsvamp. 9de Slægt: Skørhat (Russula). Denne Slægt har en Del Lighed med den foregaaende, men adskilles let fra den ved den manglende Mælke- saft. Bladene er stive, skøre. Hatten er sjælden tragt- formet, Bladene sjælden nedløbende. Hatten er ofte pragtfuldt farvet. Baade Hat og Stok er som oftest skøre og sprøde. Der findes hverken Fællessvøb eller Ring. Sporestøvet er hvidt eller gulligt. Slægten inde- holder en Del giftige Arter, men ogsaa enkelte spise- lige, men da disse oftest er meget vanskelige at skelne fra andre Arter, som er giftige, er de ikke tilraade- lige. Kun en enkelt er at anbefale som let kendelig, nemlig 1) Grøn Skørhat (R. vaescens Schaeff.) (se Fig. 14). Den er ikke meget almindelig men ret ejendommelig og udpræget ved sin grønlige Hat, hvis Overhud er ligesom søndersprængt i Ruder og Vorter. Hatten er kødfuld og fast, først rund, hvælvet, senere flad og udbredt. Stokken tæt, indvendig svampet. Bladene frie, tætsiddende, hvide. — Den angives af alle For- fattere som spiselig og kan næppe forveksles med nogen anden Art. 2) Giftig Skørhat (R. emetica Schaeff.) (se Fig. 13). Denne smukke, røde Svamp er meget almindelig i Skove. Hatten er først klokkeformet hvælvet, senere flad og udbredt, højrød, blodrød eller skarlagenrød, glinsende. Overhuden kan let løsnes fra Hatten. Kødet er hvidt, men nærmest under Overhuden rødligt. Bladene rent hvide, alle lige lange. Stokken er hvid eller rødlig. Kødet har skarp Smag. Den er meget giftig.