Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

42 let gaar i Forraadnelse. Man bør derfor kun tage de yngre Eksemplarer, se dem godt efter og bortskære det angrebne. Man bør heller ikke gemme dem for længe, før de tilberedes. 2) Stor Mælkehat (L. volemus Fr) (se Fig. 11) en smuk guldgul Svamp, som er ret almindelig i Skove. Hatten guldgul, brandgul eller rødbrun, flad, ældre ned- trykt i Midten, tør, glat. Stokken tæt og fast, af samme Farve som Hatten. Bladene nedløbende, tætte, hvide eller gullige. Mælkesaften rigelig, hvid, af sødlig Smag. Den er spiselig og anses af alle for udmærket god. 3) Tragt-Mælkehat (L. piperalus Scop.) (se Fig. 12) er meget almindelig i Skove. Hatten stor og tyk, hvid, tilsidst tragtformet fordybet, Kødet fast, Bladene meget tætsiddende, hvide eller svagt gullige. Stokken tyk, kødfuld, hvidlig. Den indeholder en meget rigelig, hvid, skarp og bitter Mælkesaft, og den anses i Al- mindelighed for giftig. Maaske kan den gøres uskade- lig ved Udtrækning med kogende Vand, men den bør dog helst undgaas. — Det samme er Tilfældet med 4) Skægget Mælkehat (L. torminosus Sahaeff.) (se Fig. 10). Hatten først flad, senere fordybet i Midten, lys rødlig eller gullig, ofte med mørkere, ringformede Bælter; Hattens Kant i Begyndelsen stærkt indrullet og besat med et hvidligt, fryndset Skæg. Bladene tætte, hvide, Mælkesaften hvid, skarp og brændende. Den ligner paa Oversiden meget den velsmagende Mælkehat, men vender man den om, er Forskellen slaaende, idet den har hvidlige Blade, den velsmagende gule. Desuden er Mælkesaften hos den skæggede Mælkehat hvid og skarp, og dernæst er den navnlig som ung let kendelig paa den skæggede, indrullede Rand. — Den anses ligesom den foregaaende i Al- mindelighed for giftig (den kaldes ogsaa Kolik-Mælke-