Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

41 i lukkede Beholdere, da de ellers let mister deres Aroma. — 8de Slægt: Mælkehat (Lactarius). Arterne af denne Slægt er temmelig store Svampe, som vokser i Skove. De mangler baade Slør og Ring. Bladene er tykke og stive, Hatten med Alderen altid nedtrykt i Midten, ofte tragtformet fordybet. Det mest karakteristiske Tegn er, at baade Blade, Hat og Stok indeholder Mælkesaft, som udflyder ved Berøring og Brydning. Denne Mælkesaft er i Reglen hvid, ofte skarp og brændende. Sporene er hvide. Hattens Kød er sam- menflydende med Stokkens og gaar ogsaa ned mellem Bladenes to Hinder. Bladene fastvoksede eller nedlø- bende. Slægten indeholder adskillige gode spiselige Arter men ogsaa nogle giftige, særlig dem, der har skarp og brændende Mælkesaft. De fleste af disse kan dog maa- ske gøres uskadelige ved Udtrækningmed kogende Vand. 1) Velsmagende Mælkehat (L. deliciosus L.) (se Fig. 9). Denne fortrinlige Madsvamp er meget almindelig i Naaleskove særlig i Græsset mellem unge Graner. Hele Svampen er rødgul baade udvendig og indvendig. Hatten er kødfuld, først hvælvet, senere fordybet i Midten, glat, klæbrig, har mer eller mindre tydelige mørkere ringformige Bælter paa Overfladen. Stokken er kort og glat, bliver snart hul. Bladene af Hattens Farve, ofte grønplettede af indtørret Mælkesaft. Denne er orangegul og udflyder baade af Blade, Hat og Stok. Den har en sødlig, ikke brændende Smag. Da ingen anden Svamp har saadan orangegul Mælkesaft, er den velsmagende Mælkehat meget let kendelig. Den er som sagt udmærket god og velsmagende og har kun den ene Ulempe, at den angribes meget af Insekter og