Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Sider: 32
UDK: 589.2
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
i lukkede Beholdere, da de ellers let mister deres
Aroma. —
8de Slægt: Mælkehat (Lactarius).
Arterne af denne Slægt er temmelig store Svampe,
som vokser i Skove. De mangler baade Slør og Ring.
Bladene er tykke og stive, Hatten med Alderen altid
nedtrykt i Midten, ofte tragtformet fordybet. Det mest
karakteristiske Tegn er, at baade Blade, Hat og Stok
indeholder Mælkesaft, som udflyder ved Berøring og
Brydning. Denne Mælkesaft er i Reglen hvid, ofte skarp
og brændende. Sporene er hvide. Hattens Kød er sam-
menflydende med Stokkens og gaar ogsaa ned mellem
Bladenes to Hinder. Bladene fastvoksede eller nedlø-
bende.
Slægten indeholder adskillige gode spiselige Arter
men ogsaa nogle giftige, særlig dem, der har skarp og
brændende Mælkesaft. De fleste af disse kan dog maa-
ske gøres uskadelige ved Udtrækningmed kogende Vand.
1) Velsmagende Mælkehat (L. deliciosus L.) (se Fig.
9). Denne fortrinlige Madsvamp er meget almindelig
i Naaleskove særlig i Græsset mellem unge Graner.
Hele Svampen er rødgul baade udvendig og indvendig.
Hatten er kødfuld, først hvælvet, senere fordybet i
Midten, glat, klæbrig, har mer eller mindre tydelige
mørkere ringformige Bælter paa Overfladen. Stokken
er kort og glat, bliver snart hul. Bladene af Hattens
Farve, ofte grønplettede af indtørret Mælkesaft. Denne
er orangegul og udflyder baade af Blade, Hat og Stok.
Den har en sødlig, ikke brændende Smag. Da ingen
anden Svamp har saadan orangegul Mælkesaft, er
den velsmagende Mælkehat meget let kendelig. Den
er som sagt udmærket god og velsmagende og har kun
den ene Ulempe, at den angribes meget af Insekter og