Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

40 hvælvet senere flad, kødfuld, glat. Stokken meget kort, hvid, forneden stivhaaret. Bladene hvide, nedløbende, indbyrdes forenede ved Grunden. — Den angives af alle som spiselig og er ogsaa meget god. 7de Slægt: Bruskhat (Marasmius), Hos denne Slægt er Frugtlegemet af brusk- eller læderagtig Beskaffenhed, skrumper ind i tørt Vejr og folder sig atter ud i fugtigt Vejr. Arterne er alle af temmelig ringe Størrelse og har en regelmæssig skærm- formet Hat og midtstillet Stok. De har paa Grund af deres Sejghed og deres ringe Størrelse ikke megen Betydning som Næringsmiddel, men enkelte af dem benyttes meget som Kryderi. 1) Elledans-Bruskhat (M. oreades Bolt.) (se Fig 16) er meget almindelig om Sommeren og Efteraaret mel- lem Græs paa Enge og langs Vejkanter. Den danner ofte store Hekseringe. Hatten er først kegleformet hvæl- vet, senere flad med en lille Pukkel i Midten, i fugtigt Vejr blegt rødbrun, i tørt Vejr næsten hvid. Bladene staar langt fra hverandre, er frie, blege, hvidagtige. Stokken er tæt, sejg, fint dunet men ikke haaret for- neden. Den har en behagelig Lugt og Smag, der minder om Krydernelliker. 2) Løg-Bruskhat (M. scorodonius Fr.) vokser flok- kevis paa aabne Steder i Skove. Den er noget mindre, Hatten 1—2 ctm. bred, glat, hvidlig eller brunlig. Bla- dene hvidlige, fastvoksede, noget krusede, Stokken haard, hornagtig, glat, glinsende, mørkt rødbrun, opad lidt lysere. Begge de nævnte Arter benyttes som Kryderi. De maa ikke koges for længe, hvorved de bliver sejge, men maa tilsættes mod Slutningen af Kogningen. De egner sig særdeles til Tørring men maa opbevares