Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

45 mede. Bladene nedløbende. Stokken foroven besat med smaa hvide Fnug. Den er spiselig men har en no- get stram Smag, der maaske svinder ved Udtrækning med kogende Vand. Ilte Slægt: Vingesvamp (Cantharellus). Kendetegnet for denne Slægt er, at Bladene ikke har den sædvanlige Knivsbladform men snarere ligner Aarer eller Ribber. De er grenede, og Grenene løber sammen med hinanden. Stokkens og Hattens Kød gaar umiddelbart over i hinanden. Bladene er nedløbende, Hatten oftest især hos ældre Eksemplarer tragtformet. Sporene hvide. 1) Spiselig Vingesvamp (C. cibarius Fr.) (se Fig. 8) er en af vore nyttigste Madsvampe, da den er meget al- mindelig saavel i Løvskov som i Naaleskov, hvor den ofte vokser i store Flokke. Hatten er 3—8 ctm. bred, først hvælvet, senere nedtrykt, tragtformet med kru- set og bølget Rand, glat, fast og kødfuld. Saavel Hat som Blade og Stok er smukt gule, Aprikos- eller Ægge- blommefarvede. Bladene aareagtige, grenede, nedlø- bende paa Stokken. Kødet er hvidt og fast og angribes ikke af Insekter, ligesom Svampen heller ikke let gaar i Forraadnelse. Den er som sagt en god Madsvamp og egner sig godt til Opbevaring ved Tørring. — Dens Kød er noget sejgt, men dette kan overvindes ved at udtrække den med kogende Vand. Den egner sig for- trinlig til Pickles. — Nogen Lighed med den har 2) Orange-Vingesvamp (C. aurantiacus Wulf.), som af de fleste Forfattere anføres som mistænkelig eller endog giftig. Den er dog noget mindre. Farven er mør- kere, orangerød. Hatten er flad eller nedtrykt, svagt filtet. Bladene er ikke saa tykke som hos den spiselige og ligner mere Bladene hos andre Bladsvampe; de er