Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

44 Der findes adskillige flere Skørhat-Arter med smuk rød Farve, hvoraf nogle er giftige, andre spiselige, men da de er meget vanskelige at skelne fra hin- anden selv for øvede Botanikere, bør man absolut undgaa alle røde Skørhatte. 3) Stinkende Skørhat (R. foetens Pers.) (se Fig. 15). Hatten først hvælvet, næsten kugleformet, senere mere udbredt, smudsig gul, klæbrig med furet Rand. Bladene hvidlige, udsveder hos den unge Svamp vandagtige Draaber, som senere efterlader mørkere Pletter. Stok- ken smudsig hvid, temmelig høj, først fyldt, senere hul. Svampen har en ubehagelig Lugt og anses for giftig. — Den er heller ikke indbydende hverken ved sit Udseende eller ved sin Lugt. 10de Slægt: Vokshat (Hygrophorus). De til denne Slægt hørende Arter udmærker sig ofte ved smukke Farver og Former. De har et ejendomme- ligt voksagtigt Udseende. Bladene er tykke, saftige, voksagtige, fjernt fra hinanden staaende. Hatten er som oftest glat, Stokken aldrig forsynet med Ring. De vokser oftest paa aabne Steder, Enge og Moser og angribes sjældent af Snegle og Insekter. Mange af dem er slimede og klæbrige. En Del af dem anføres som spiselige, men de har ikke stor Værdi. 1) Eng-Vokshat (H. pratensis Pers.). Hatten 3—10 ctm. bred, først hvælvet, senere flad, hvidgul eller lyst rødbrun, stiv. Bladene tykke, fjerne, nedløbende, skøre, af samme Farve som Hatten og Stokken. Vokser paa Enge. — Spiselig. 2) Elfenbens-Vokshat (H. eburneus Buli.) er meget almindelig i Skovene sent om Efteraaret. Hele Svam- pen er rent hvid. Hatten 2—5 ctm. bred, først halv- kugleformet, senere flad. Baade Hat og Stok meget sli-