ForsideBøgerOm Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

Forfatter: H. J. Daue

År: 1857

Forlag: G. C. Iversens Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 89

UDK: 385

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 95 Forrige Næste
15 banen kunde tilføre dem. Men alle disse Kjobstæder, saavel- som alle Halvøens Kjøbstæder overhovedet, ere saa godt som eensartede, smaa Handelspladse, hvor Haandværksindustrien og Kræmmerhandelen ere de fremherskende, og som have de Fornødenheder og Intet mere, end hvad det omgivende Op- land trænger til. Her findes hverken nogen stor Handels- stad, nogen betydelig Fabrikstad, nogen fremherskende Jntelli- gentsstad, eller nogetsomhelst betydningsfuldt Centrum i een, eller anden Retning. Der er alt bleven antydet, at Forholdet med da mange smaa, tæt ved hinanden liggende Slæder, er sær- deles beqvemt, Hensigtsmæssigt til Landbrugens Fremme;det formenes da, at dette Forhold børudvikles saaledes, som det af Naturen har dannet sig, og at det vilde være urigtigt, paa en kunstig Maade at danne store Centre, Hovedstader, ved et Jernbanesystem at drage al Trafiken til een Kjøbstad, paa de andres Bekostning. — Aar- Huus er, med en Havnedybde af indtil 18 Fod og en Be- liggenhed omtrent midt paa Jyllands Ostkyst, den Stad, der bedst egner ftg til at drive en større, oversøisk Handel og at tpille ven Rolle i Jylland, som Flensborg endnu for koit Tid siden spillede i Slesvig; men saalænge hiin Stad ikke selv yttrer Tegn til en saadan Virksomhed, ikke selv tager be- tydelig Overhaand over dens Naboer Horsens, Randers og Aalborg, saa vil den ikke være at begunstige paa disses Be- kostning. Den simpleste og naturligste Maade, Hvorpaa Havne- stæderne sættes i Forbindelse med den frugtbarste Deel af det indre Land, er ved Baner i østvestlig Retning, fra Fjord- ipidserne indad. Disse Baner fores saa langt ind, at deres vestlige Ender i det Høieste ere 3 Miil fra Høideryggen, fra Grændsen for ven frugtbare Rullesteensdannelse. Hervev haves et heelt System af Tværbaner af 2 til 5 Miles Længde; men der opnaaes kun derved Forbindelse mellem de